Af Uffe Elbæk (ALT)
Kulturordfører

Det er næsten for forudsigeligt, at jeg starter denne klumme med et ønske om flere penge til kulturen. 

Men det gør jeg altså alligevel, fordi at alt for længe er nye initiativer på kunst- og kulturområdet blevet finansieret ved nedskæringer på andre kunstneriske eller kulturelle tiltag.

I Alternativet har vi før brugt udtrykket “kulturkanibalisme” når kunstnere, institutioner og forskellige genrer bliver spillet ud mod hinanden.

Det forplumrer debatten til en krig om penge mellem områder, som burde stå skulder ved skulder, og det er uhensigtsmæssigt for den synergi og samarbejde, der er brug for mellem de enkelte kunstarter.

Der er derfor brug for et substantielt økonomisk løft af kulturen, og derfor har vi i Alternativet også afsat en ekstra årlig kulturmilliard i vores seneste finanslovsudspil.

I Alternativet ønsker vi et samfund, hvor vi ikke kun møder kunsten og kulturen på vores kulturinstitutioner, men også i det offentlige rum, på vores arbejdspladser, i børnehaven, folkeskolen, sygehuset og plejehjemmet.

Uffe Elbæk (ALT)
Kulturordfører

Men i første omgang er vi som minimum nødt til at stoppe besparelserne, som det højt og helligt blev lovet af blandt andet Socialdemokratiet i valgkampen.

Altid laveste prioritet
Der er blevet skåret helt ind til benet under den forrige regering. 

Og som jeg har sagt efterhånden mange gange, så kan man altså ikke “bare” spille en Beethoven symfoni to procent hurtigere hvert år eller danse Svanesøen mere effektivt. Det kan ethvert fornuftigt menneske forstå. 

Men alligevel var det den tænkning, som prægede området i den sidste regeringsperiode.

Valgløfterne fra stort set alle partier - og ikke mindst partierne, der i dag er støttepartier for den nye regering - har banet vejen for vores nye kulturminister, som jeg forøvrigt har store forventninger til.

Det ville være en kæmpe sejr for ministeren, og for kulturen, at standse omprioriteringsbidraget, som siden 2015 har høvlet to procent af kulturområdet hvert eneste år og kostet kulturen over 500 millioner kroner.

Alligevel er der desværre i skrivende stund noget, der tyder på, at det også under denne regering kan blive op ad bakke for kulturens nye minister, som vi har set det så mange gange før.

Problemet er, at kulturen altid bliver nedprioriteret som noget af det første, når kassen er ved at være tom. Og det er den som bekendt ifølge finansministeren. 

Her taber kulturen på den økonomiske bundlinje, fordi kunst og kultur ikke er en vækstmotor i traditionel forstand.