Artistforbund: Vi illustrerer fremtidens arbejdsmarked

Af Lena Brostrøm
Dansk Artist Forbund

Det er ikke særbehandling at nytænke regler og love, så de dækker alle, der arbejder. Det er rettidig omhu og en ansvarsbevidst vej til at få ligestilling på et arbejdsmarked i rivende udvikling.

Lena Brostrøm
Dansk Artist Forbund

Som arbejdende i kunstens og kulturens verden behøver man ikke stikke næsen særlig langt frem med erfaringer om hvor indviklet, eller ligefrem umuligt, det kan være at opnå helt almindelig social sikring, førend man risikerer at blive kaldt en navlebeskuende klynkerøv, der bare kan tage et 'rigtigt' arbejde, man kan leve af.

Modstanden mod at ændre regler og lovgivning omkring kunstnernes arbejdsforhold er lige så forudsigelig som den er bagstræberisk.

Netop fordi kunstnerne arbejder 'anderledes' end det gængse – i moderne arbejdsmarkedssprog også kaldet atypisk – afslører de lovgivningens huller og faldgruber.

Huller, der skal udbedres i trit med, at arbejdsmarkedet ændrer sig, så kunstnere og hundredtusindvis af danskere med atypiske ansættelser ligestilles med det øvrige arbejdsmarked.

Et wake-up call
Der er et tvingende behov for at modernisere den måde, vi opgør og anerkender arbejde på. Når kunstnere og andre atypisk arbejdende kan opleve, at der er nul kroner i barselssikring på grund af forældet lovgivning, så er det et wake-up call til politikere og arbejdsmarkedets parter om at tage vare på de arbejdendes rettigheder og imødekomme realiteterne i det moderne arbejdsarbejdsliv. Det er ikke at klynke, det er at forberede sig og gøre fremtidens fragmenterede arbejdsmarked stærkt.

Som formand for 1300 solister, hvis arbejdsliv det er at optræde på alle landets scener og festivaler, spille i radioen og på digitale tjenester, medvirke i shows, tv og film, har jeg dagligt kunstnernes arbejdsvilkår tæt inde på livet. Det er et arbejdsliv med få faste stillinger, men hvor man årligt kan have over hundrede engagementer og ditto arbejdsgivere.

Verden som arbejdsplads
Kunsten kan lykkes med at være alle steder selvom medarbejderen, kunstneren, ikke bor i området, men indretter sig således at hele landet, eller hele verden, er arbejdspladsen.

Man brokker sig ikke over at gå, når grillen gløder i sommeraftenen, komme sent hjem til familien eller være væk i ugevis. At den offentlige transport er lukket for dagen og en pæn del af lønnen går til at rejse derhen, hvor arbejdet er. At komme velforberedt til et show, med alt hvad det indebærer af rigtig mange timers forberedende arbejde, er netop det man er uddannet til at lykkes i og forstå som hverdagsvilkår.

Så ja, kunstnerne er robuste og bevidste om deres virkelighed. Og det er vores alles held, for ellers havde vi slet ikke den høje danske kunstneriske og kulturelle kvalitet over hele landet, som vi har.

Ensrettede timeopgørelser
Men når det gælder adgangen til social sikring, stilles kunstnerne dårligere end andre danskere, der er ansatte i faste stillinger. Og det selvom de arbejder det samme antal timer om året – eller ofte endda mere. De rammes ufrivilligt af en ensrettet måde at opgøre timer og rettigheder på. 

Princippet om, at dagpenge, sygedagpenge og barselspenge er noget man kan modtage, udmålt som et tab af indtægt på grund af den sociale begivenhed, er god og rigtig. Men netop af den grund virker det forkert, at en masse af blandt andet kunstneres arbejdsindtægter, som det er i dag, slet ikke tæller med i systemerne. Absurd og ganske unødvendigt.

Det er ikke særbehandling at nytænke regler og love, så de dækker alle, der arbejder. Ej heller at efterspørge muligheder for efteruddannelse og pension for dem, der arbejder i rigtig mange skiftende job og på mange arbejdspladser.

Det er rettidig omhu og en ansvarsbevidst vej til at få ligestilling på et arbejdsmarked i rivende udvikling. Også på det kunstneriske.

Så lad os få sat gang i fremtiden. Ud over kommende justeringer af dagpengereglerne, er der brug for både politikere og arbejdsmarkedets parter til at forbedre rammerne for de atypisk arbejdende. Kunstnernes fleksible arbejdsmarkedsmodel ser ud til at være fremtidens, om man vil det eller ej.