Biblioteker: Politikerne glemmer kulturens værdi

DEBAT: I politik bliver kultur ofte defineret udelukkende som økonomisk vækstskaber. Men kultur indeholder også alle de værdier og al den dannelse, som er udgangspunktet for vores demokrati, skriver direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen.

Michel Steen-Hansen
Direktør for Danmarks Biblioteksforening

Altinget har stillet mig spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?”

Det korte og udfordrende svar er: EN KULTURPOLITIK (og det er med overlæg, det er skrevet med stort). Selvom jeg erkender, at én samlet kulturpolitik ikke nødvendigvis er mulig.

Men vi har brug for en politik, der bygger på erkendelse af, at kultur indeholder alle de værdier og al den dannelse, som fremtidens fællesskab bygger på. Altså hele grundlaget for den måde, vi tænker demokrati på. Ikke fordi jeg ønsker mig den skingre værdikamp fra Fogh-årene tilbage, men en politisk fokus på kulturens værdi i andet end skåltaler og hensigtserklæringer i regeringsgrundlag.

Kulturpolitikken burde være udgangspunktet for hele regeringsgrundlaget, fordi det er alt det, der foregår mellem mennesker. Kultur både udfordrer det enkelte menneske og skaber mellemmenneskelig forståelse. Kultur er dannelse og udgangspunktet for vores demokrati.

Fokuserer kun på vækst
Imidlertid definerer man ofte kultur i den politiske verden udelukkende som økonomisk vækstskaber. KL formulerede sidste år ”Kultur som lokomotiv for vækst”, og i EU kalder de deres kulturpolitik for Creative Europe, mens hele argumentationen er bygget op om, at kultur skaber økonomisk vækst og arbejdspladser. Efterhånden er der vist heller ikke mange politikere, der er i tvivl om, at kulturen kan skabe økonomisk vækst.

I bibliotekerne erkender vi også vigtigheden af at kunne vise, at kultur skaber målbar økonomisk vækst. Desværre skabes kulturpolitik og dens rammevilkår oftere af finansministeren i finansloven end af kulturministeren, og ude i kommunerne er det samme vægt, der bliver brugt mellem kulturudvalg og økonomiudvalg. Derfor ender kultursektoren også ofte med at bruge den økonomisk bundlinjefikserede argumentation, og det kan jo være godt nok, men den må aldrig stå alene, for så har man ikke forstået, at kultur handler om mennesker, fælleskab og forståelse.

Bibliotekerne på dagsordenen
Danmarks Biblioteksforening har i en undersøgelse vist, at børn, der bruger biblioteket, får en længere uddannelse. En argumentation, Tænketanken Fremtidens Biblioteker sætter kroner og øre på i en ny, større samfundsøkonomisk analyse (se her), der viser, at samfundets gevinst fra bibliotekerne er på to milliarder kroner om året alene på uddannelsesområdet ved at øge læselysten og læseevnen og dermed evnen til at gennemføre en uddannelse.

En sådan undersøgelse bør placere biblioteket højt på dagsordnen hos en fremtidig regering, da netop uddannelse er et af de vigtigste mål, uanset hvad farve regeringen end måtte have. På samme vis må uddannelsesargumentet gøre indtryk på kommuner fra centrum til den yderste periferi, når de planlægger fremtiden politik.

Som mangeårig kulturarbejder må jeg nok også erkende, at dette åbenbart ikke er indlysende for alle. Selvom folkebibliotekerne i Danmark er den langt mest besøgte kulturinstitution med 36 millioner besøg hvert år og den kulturinstitution, som favner bredest i forhold til, at vi bruger det på tværs af sociale, uddannelsesmæssige og etniske forskelle, er det også den kulturinstitution, der er skåret mest ned i de seneste år.

Kræver politisk prioritering
Dette skal ikke bare opfattes som en klagesang fra bibliotekerne, men som et eksempel på den manglende erkendelse af, at kultur er det kit, der får samfundet til at hænge sammen, som det ofte udtrykkes med en politisk floskel. Men hvis vi aktivt vil, at kulturen skal spille den rolle, kræver det også større politisk prioritering.

Kultur, som har en helt unik betydning som forudsætning for demokrati, fordi kultur kan udfordre, skabe indsigt og i sidst ende forståelse også for det, man som menneske ikke umiddelbart forstår. Kultur, som en menneskelig værdiskaber, der kan give lyst til at tage del i fællesskabet og skaber forståelse på tværs af, hvad vi end måtte komme fra.

Jeg siger ikke, at vi kunne have forhindret Omar el-Hussein i at begå terror, hvis han var gået på biblioteket i stedet for at opsøge et lukket religiøst miljø. Men ved at styrke folkelige kulturinstitutioner kan vi skabe den sammenhængskraft, vi har så stærkt brug for, når demokratiet udfordres. Ved at styrke en folkeinstitution som biblioteket kan vi forhåbentlig skabe et bredere og mere forståeligt demokratisk fundament og dermed større mellemmenneskelig forståelse og respekt i samfundet.

Derfor håber jeg, det er de briller, man tager på, når fremtidens kulturpolitik skal skabes i Folketing og kommunalbestyrelser.

Forrige artikel Teatercentrum: Scenekunst skal på skoleskemaet Teatercentrum: Scenekunst skal på skoleskemaet Næste artikel DF: Færøerne er et kulturelt forbillede DF: Færøerne er et kulturelt forbillede