Bliv abonnent
Annonce
Om  
Maja Olesen
Bente Boserup

Børnerådet har fundet sin nye sekretariatschef

Maja Olesen skal stå i spidsen for sekretariatsbetjeningen af Børnerådets formand Bente Boserup.
Maja Olesen skal stå i spidsen for sekretariatsbetjeningen af Børnerådets formand Bente Boserup.Foto: Pressefoto/Børnerådet

Maja Olesen er 1. oktober tiltrådt som sekretariatschef i Børnerådet.

Det oplyser Børnerådet.

Maja Olesen har siden maj været konstitueret i rollen som netop sekretariatschef, hvor hun har samarbejdet tæt med rådets forperson, Bente Boserup.

"Da jeg trådte ind i sekretariatet i Billund blev jeg mødt af et super engageret team, som ventede på at komme i gang med det, de brænder for. At få lov til at fortsætte samarbejdet med dem, en topmotiveret forperson og ditto rådsmedlemmer er en stor glæde,” lyder det fra Børnerådets nye sekretariatschef.

Læs også

Børnerådet har været uden sekretariatschef siden april 2023, da Lisbeth Sjørup skiftede stillingen ud med posten som chef for DGI's ledelsessekretariat.

I maj blev Maja Olesen hentet ind fra Familieretshuset for at lede Børnerådets sekretariat, indtil en ny sekretariatschef blev valgt.

Udover hendes tid som funktionsleder i Familieretshuset har Maja Olesen ti års erfaring som konsulent i Social- og Boligstyrelsen.

"Maja og jeg har haft et fantastisk samarbejde lige fra start. Det glæder mig derfor meget, at vi sammen skal fortsætte den kærkomne strategiproces, som jeg har fået til opgave af social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Målet er at gentænke Børnerådet,” udtaler Bente Boserup, forperson i Børnerådet.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026