Bliv abonnent
Annonce
Om  
Christian Lunøe

Dansk Tennis Forbund vælger ny formand

Christian Lunøe er valgt som formand for Dansk Tennis Forbund de næste to år.
Christian Lunøe er valgt som formand for Dansk Tennis Forbund de næste to år.Foto: Dansk Tennis Forbund
17. marts 2024 kl. 09.29

Christian Lunøe, formand for B.93 Tennis, afløser Henrik Thorsøe Pedersen som formand for Dansk Tennis Forbund (DTF).

Med et stærkt flertal af stemmerne blev han valgt under forbundets årlige generalforsamling lørdag 16. marts, skriver DTF i en pressemeddelelse.

"Jeg er utrolig glad for den store opbakning, jeg har fået, fra klubber over hele landet. Jeg glæder mig til at fortsætte den samtale, vi har startet den sidste måneds tid," siger Christian Lunøe, der er valgt som formand for de næste to år.

Formandsskiftet sker få dage efter, at DTF meldte ud, at den afgående formand, Henrik Thorsøe Pedersen, bliver præsident for det europæiske tennisforbund, Tennis Europe.

Selvom han formelt først bliver valgt som præsident senere i marts, er han garanteret posten. Den siddende præsident, Ivo Kaderka, er ikke længere i spil, efter han er blevet varetægtsfængslet i Tjekkiet som en del af en sag om svindel med et større millionbeløb af offentlige midler.

Tennis Europe har bekræftet, at Henrik Thorsøe Pedersen er den eneste tilbageværende kandidat, og at han vil blive valgt for en firårig periode på generalforsamlingen 21. til 23. marts.

Under DTF's generalforsamlingen var der udover formandsposten også valg til to andre poster i bestyrelsen. Formanden for Aalborg Tennisklub, Mads Brix, og Martin Ravnholt er derfor blevet valgt ind for de næste to år.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026