DF kræver skat på engelsksprogede reklamer

UDSPIL: For at beskytte det danske sprog vil Dansk Folkeparti indføre en ny punktafgift på reklamer med engelske udtryk. ”Hvis man bruger engelsk, skal det koste lidt mere,” siger kulturordfører Alex Ahrendtsen.

Nu vil DF indføre en punktafgift, der skal bremse brugen af engelsk i reklamerne. "De skal holde op med at tale til os på engelsk," siger kulturordfører Alex Ahrendtsen.
Nu vil DF indføre en punktafgift, der skal bremse brugen af engelsk i reklamerne. "De skal holde op med at tale til os på engelsk," siger kulturordfører Alex Ahrendtsen.
Erik Bjørn Møller

Reklamer og annoncer med engelske ord og udtryk skal bremses effektivt ved at lade staten sætte ind med en ny punktafgift, der skal motivere virksomheder og reklamebureauer til fremover at bruge det danske sprog.

Sådan lyder det nu fra Dansk Folkeparti (DF), som med et nyt kulturudspil dermed bringer et helt nyt tema ind i valgkampen, nemlig beskyttelse af det danske sprog.

Dansk er ifølge DF på vej ind i en dødsspiral på grund af angliseringen, altså påvirkningen fra engelsk – og derfor må der gøres noget, understreger partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen.

Dansk er jo et smukt sprog
”Vi ønsker, at de holder op med at tale til os på engelsk. Det irriterer mig grænseløst. Vi er nødt til at se på, hvordan vi kan formindske de mange engelsksprogede reklamer og annoncer, som vi møder overalt i det danske mediebillede. Dansk er jo et smukt sprog med masser af finurligheder og muligheder,” siger Alex Ahrendtsen.

Fakta
Det danske sprog er udsat for et betydeligt pres fra engelsk, mener Dansk Folkeparti - og fremhæver bl.a. bestræbelserne på Island og Færøerne for at beskytte sproget mod angliseringen. Her udskifter man systematisk engelske ord med hjemlige - ligesom man i Norge siden 1989 har arbejdet med at beskytte norsk mod "den engelske syge."  I Sverige har Svenska Språknämden på regeringens opfordring udarbejdet et handlingsprogram til fremme af svensk. Og i Frankrig indførtes i 1994 "la loi Toubon" - en lov, der forbyder brug af fremmede ord i offentlige skrivelser.

Han peger på, at indførelsen af en ny punktafgift mod de engelsksprogede reklamer kan være vejen frem. En punktafgift er en afgift, der lægges på produkter, hvor staten ønsker at påvirke eller regulere forbrug og adfærd.

Det skal koste lidt mere
”Hvis man bruger engelsk i en reklame, skal det koste lidt mere. Vi kan jo ikke forbyde dem at lave reklamer på engelsk, men vi kan da få dem til at tænke sig om ved at ramme dem på pengepungen. De vil jo tænke sig om en ekstra gang, hvis det bliver dyrere end at bruge det danske sprog,” siger Alex Ahrendtsen.

Når tømrer Hansen sender sin datter på en videregående uddannelse, har han betalt for, at hun bliver undervist på sit modersmål.

Alex Ahrendtsen
Kulturordfører for Dansk Folkeparti

Det nye kulturudspil rummer også et andet kontroversielt tema, som tidligere har forårsaget voldsomme reaktioner i debatten. Partiet fastholder nemlig, at al uddannelse i Danmark skal foregå på dansk, lige fra folkeskole til universiteter, konservatorier, kunstakademier og andre uddannelsesinstitutioner, hvor der er skatteyderpenge indblandet.

Ingen penge til engelske uddannelser
”Og de uddannelser, der foregår på engelsk, skal ikke have skattemidler og taxameterpenge. Det skal finansieres af de udlændinge, der kommer hertil. Så må de betale, som de er vant til fra deres hjemland,” siger Alex Ahrendtsen.

Han kalder det ”uden mening,” at op mod 20 pct. af uddannelserne på universiteterne i dag foregår på engelsk.

”Når tømrer Hansen sender sin datter på en videregående uddannelse, har han betalt for, at hun bliver undervist på sit modersmål. Han har ikke betalt for, at der kan komme østeuropæere og andre EU-borgere til Danmark for at blive undervist på engelsk, få SU, få sig en dansk uddannelse – for derefter at smutte igen eller tage jobbet fra tømrerens datter,” lyder det fra kulturordføreren.

Central rolle til Dansk Sprognævn
Han slår også til lyd for, at Dansk Sprognævn skal have en mere central rolle i bestræbelserne på at beskytte det danske sprog. Fremover skal sprognævnet være ”normativ” og ikke bare ”deskriptiv.”

”I dag forholder de sig bare beskrivende til udviklingen. Hvis der opstår dårligt dansk, tager de det bare til efterretning. Deres opgave som sprogkyndige bør være at fortælle, hvad der er godt og dårligt,” siger Alex Ahrendtsen.

Han ved godt, at det er ”op ad bakke” med indsatsen for at begrænse de sproglige påvirkninger udefra.

”Der er behov for en langsigtet indsats. Mange af de store virksomheder er jo gået over til engelsk som koncernsprog. Det er virkelig trist.”

Men helt pessimistisk er han nu ikke.

"Man kan jo passende tage uden for København og fx komme herover til Fyn, hvor man godt kan finde ud af det. Jo, det mener jeg. Man taler enkelt og smukt herovre - her kvier folk sig ved at bruge alle de smarte og engelske udtryk, som man går rundt og bruger i hovedstadsområdet," siger Alex Ahrendtsen.

DF-næstformand undsiger kulturordfører
Torsdag morgen har Søren Espersen, Dansk Folkepartis næstformand, dog afvist, at det er DF-politik at lægge punktafgifter på engelske ord i reklamer. Det gjorde han på det sociale medie Twitter:

"Et forslag om afgift på fremmedsprogede reklamer er ikke DF's politik. Det har jeg her til morgen meddelt Alex Ahrendsen," skriver Søren Espersen.

Det er dog stadigvæk en del af Dansk Folkepartis udspil at gøre noget ved angliseringen af det danske sprog.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Alex Ahrendtsen

MF (DF), medlem, Nationalbankens repræsentantskab
cand.mag. i dansk, litteratur, religion og oldgræsk (Odense Uni. 1996)

0:000:00