DF: Sidste chance for at redde dansk film

Af Alex Ahrendtsen (DF)
Kulturordfører 

EU-Kommissionen har store planer om et indre digitalt marked.

Målet er at sikre vækst og gøre det lettere for den europæiske forbruger at handle på tværs af grænserne.

Det kan der være megen fornuft i. Desværre truer forslaget også film- og forlagsbranchen. Hvis der indføres et grænseløst europæisk marked uden geoblokeringer og landerettigheder, vil vor mangfoldige europæiske filmindustri bukke under.

Bevar den nationale filmproduktion 
EU-kommissær Günther Oettinger har på det seneste forsikret, at han vil tage hensyn til filmindustrien, men jeg er ikke så sikker på, at det også kommer til at ske. Jeg har derfor taget initiativ til en høring om konsekvenserne af planerne om det digitale Europa for dansk film- og forlagsbranche.

Høringen skulle egentlig have fundet sted 16. juni, men blev aflyst på grund af folketingsvalget. I stedet foregår det 16. december på Christiansborg, hvor en lang række sagkyndige skal tale om sagen.

Det er ved at være sidste chance for at påvirke EU-Kommissionen. Hvis det ikke lykkes Danmark at skabe lydhørhed, vil vores nationale filmproduktion ikke længere kunne finde privat kapital til deres film.

Alex Ahrendtsen (DF)
Kulturordfører

Mit håb er, at Folketingets partier kan blive enige om at pålægge regeringen en skrivelse, der i al sin enkelhed forlanger af EU, at man lader markedet arbejde og undgår at indføre regler, der vil ødelægge den nationale filmproduktion.

Sidste chance for at påvirke EU
Regeringen har allerede sendt et såkaldt positionspapir til EU, efter at jeg i foråret indledte debatten om konsekvenserne af EU’s planer. Det er ved at være sidste chance for at påvirke EU-Kommissionen. Hvis det ikke lykkes Danmark at skabe lydhørhed, vil vores nationale filmproduktion ikke længere kunne finde privat kapital til deres film. Den vil så i stedet være henvist til skattefinansierede midler fra DFI og lidt TV-penge. Det vil betyde, at der vil blive lavet langt færre film og næsten sikkert også film af en dårligere kvalitet.

Filmselskaber er afhængige af privat kapital til at lave film, og den får de blandt andet ved at sælge visningsrettigheder til lande og områder. Hvis der pludselig ikke er mulighed for dette længere, så vil følgen være, at der om ganske få år kun vil være tre-fem store filmselskaber, som har den fornødne kapital til at lave europæiske film. Disse film vil være rettet mod et europæisk publikum, sandsynligvis på engelsk for at nå et gennemsnitligt publikum og uden nationale særpræg.

Det er ikke min drøm. Jeg drømmer om et mangfoldigt europæisk filmmarked, hvor danske filmselskaber laver film for danskere om danske forhold og med et dansk særpræg, ligesom jeg forsvarer franskmændene og tyskernes ret til at lave film for publikum på deres sprog.