Bliv abonnent
Annonce
Om  
Ulrik Chr. Jørgensen

Direktør stopper i Nordisk Film TV

5. april 2018 kl. 14.38

Lau Rabjerg-Eriksen har opsagt sin stilling som direktør for Nordisk Film TV, skriver MediaWatch. Han har stået i spidsen for Nordisk Film TV siden 2016, hvor han overtog efter Jacob Houlind.

"Efter svære overvejelser har jeg besluttet at forlade Nordisk Film TV. Det har været fem fantastiske år, men nu er tiden inde til, at der skal ske noget nyt. Medieverdenen er i opbrud, men markedet for levende billeder har aldrig været større. Det giver nye muligheder, som jeg nu vil prøve af," siger Lau Rabjerg-Eriksen i en pressemeddelelse. 

Det er endnu uklart, hvor Lau Rabjerg-Eriksen fortsætter karriereren, men sikkert er det, at Ulrik Jørgensen overtager tøjlerne som direktør i Nordisk Film TV. Han har indtil nu haft titel af kreativ direktør samme sted.

Den nye direktør har været en del af Nordisk Film TV siden 2012, hvor han startede som producent. Tidligere har han været redaktionschef ved STV Production og producent ved Metronome Film & Television.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026