Ekstra Bladet udvider chefredaktionen
De indtil nu fire medlemmer af Ekstra Bladets chefredaktion får med månedsskiftet endnu et ansigt med på holdet.
Lisbeth Langwadt, som de sidste tre år har været avisens ledende redaktør, rykker ind i det fine selskab og får ifølge en pressemeddelelse titel af betalt chef.
Bag den ligger ansvaret for Ekstra Bladets betalte indhold, herunder den trykte avis og det digitale Ekstra-univers.
Bortset fra et enkelt år, hvor Lisbeth Langwaldt var PR-ansvarlig på TV2 fra 2004 til 2005, har hun haft sin gang på Ekstra Bladet siden hun trådte ind i huset som journalistpraktikant i forlængelse af sin uddannelse på RUC. I alt løber det op i 14 år, og blandt andet var hun med til at få avisens digitale univers med betalt stof op at stå tre år tilbage.
Nu ser hun frem til sin nye funktion og har en klar ambition:
"Målet er naturligvis at udvide den betalte portefølje markant de kommende år, både i form af nye udgivelser og antallet af betalende digitale kunder. I dag har Ekstra Bladet opnået en position som markedsleder i Danmark med mere end 40.000 betalende digitale kunder, og det tal skal vi have fordoblet de kommende år," siger 36-årige Lisbeth Langwadt i pressemeddelelsen.
Den nye betalingschef bliver en del af den redaktionelle ledelse på Ekstra Bladet, der på forhånd tæller ansvarshavende chefredatør Poul Madsen, chefredaktør Karen Bro, administrerende redaktør Ole Sloth og digital chef Anders Refnov, og hun bliver budt velkommen med flotte ord:
"Lisbeth har vist et udpræget talent for at lede nye projekter sikkert frem. Hun er en af Danmarks allerbedste til at se nye muligheder for journalistikken. Man skal forstå, at betalt digitalt journalistik var en bar mark for kun tre år siden, men Lisbeth har forstået målrettet at eksperimentere med form og indhold, indtil den rette formel er fundet," lyder det fra chefredaktør Poul Madsen i pressemeddelelsen.
Indsigt
Charlotte Korsager Winther60 årI dag
Kommunikationschef, Villum Fonden og Velux Fonden
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Preben Kjær85 årI dag
Fhv. direktør i Dansk Automobilhandlerforening og informationschef, SAS, fhv. kommunikationsrådgiver

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel














