Bliv abonnent
Annonce
Om  
Niels-Christian Levin Hansen
Lars Mortensen

Friluftsrådet vælger ny formand og bestyrelse

1. maj 2019 kl. 07.48

Ved en generalforsamling 30. april blev en ny bestyrelse for Friluftrådet udpeget. Heriblandt blev tre nye medlemmer og en ny formand fundet.

Det skriver Friluftsrådet i en pressemeddelelse

Den nye formand for rådet, Niels-Christian Levin Hansen, fik 79 stemmer over modkandidaten, Annesofie Bjerre. Levin Hansen er indstillet af Dansk Idrætsforbund og Annesofie Bjerre af Dansk Spejderkorps.

"Jeg er meget glad for, at jeg får mulighed for at føre Friluftsrådets rejse videre. Det er min forventning, at der bliver masser at tage fat på," udtaler Levin Hansen og fortsætter:

"Den politiske opmærksomhed på det grønne område er for tiden tårnhøj, og det giver os en rigtig god mulighed for at komme i dialog med politikerne om friluftslivet."

Den nyvalgte, 55-årige formand er medlem af Dansk Faldskærmsunion og har siden 2006 siddet i bestyrelsen for Danmarks Idrætsforbund. I sidstnævnte var Levin Hansen ansvarlig for forbundets natur- og miljøpolitik og har sat fokus på arbejdet med adgang til naturen samt miljøcertificering i fokus. 

Niels-Christian Levin Hansen overtager posten fra Lars Mortensen og Thomas Bach træder samtidigt ud af bestyrelsen. Bestyrelsen ser således ud efter generalforsamlingen:

  • Helle Stuart, indstillet af Dansk Kano og Kajak Forbund o Dansk Forening for Rosport
  • Jacob Jensen, indstillet af Naturvejlederforeningen i Danmark
  • Helge Søgaard, indstillet af Dansk Orienterings-Forbund
  • Annesofie Bjerre, indstillet af Det Danske Spejderkorps
  • Flemming Larsen, indstillet af Dansk Vandrelaug
  • René Bokær, Landsforening Bifrost
  • Formand Niels-Christian Levin Hansen, indstillet af Dansk Idrætsforbund
Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026