Billedkunstnere: Gør brug af kunstneres kompetencer på arbejdsmarkedet

Af Nis Rømer
Formand, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Billedkunstnerne kan navigere i billedstrømmen, skabe mening og retning. Derfor gør både offentlige og private beslutningstagere klogt i at bruge kunstnernes visioner og handlekraft på et udvidet kunstnerisk arbejdsmarked.

Nis Rømer
Billedkunstnernes Forbund

Tænk, hvor meget vigtig ny kunst, vi kunne få, hvis ikke kunstnere skulle bruge tid på ufaglærte sidejobs for at tjene til huslejen. Tænk, hvis man som kunstner havde flere muligheder for at kunne leve af sin kunst. Og tænk, hvor meget mere gavn og glæde vi alle ville få af det, hvis politikere besluttede sig for at inddrage kunstneres kompetencer i langt højere grad, end det er tilfældet i dag.

Det er på tide at udvide kunstnernes arbejdsmarked. Ikke kun for kunstnernes skyld, men for hele samfundets.

For mens flere undersøgelser både herhjemme og i udlandet viser, at kunsten udgør en regulær dynamo i samfundsøkonomien, så har kunstnerne selv stadig alt for svært ved at leve af deres kunst.

Kunst genererer millionindtægter
Danske billedkunstneres indkomster ligger i gennemsnit på dagpengeniveau. Men deres arbejde genererer millionindtægter på museerne, skaber brandingværdi i det offentlige og private erhvervsliv og driver udviklingen og innovationen frem i hele den kreative sektor:

EU-rapporten ’Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale’ fastslår, at den kulturelle og kreative sektor, hvori også billedkunstnerisk virksomhed indregnes, er en af de væsentligste økonomiske drivkræfter i Europa.

Således har EU’s kulturelle og kreative industrier et højt vækstpotentiale og bidrager med 2,6 procent af EU’s BNP, hedder det blandt andet i EU-rapporten. Tallene afspejler, at billedkunsten som fagdisciplin udgør fundamentet under den formgivende del af kultursektoren – dvs. blandt andet design, kunsthåndværk, arkitektur, film, tv, mode og computerspilindustrien.

Herhjemme tegner kreative erhverv sig for seks-syv procent af den samlede omsætning og beskæftigelse i dansk erhvervsliv, svarende til cirka 85.000 beskæftigede og en årlig omsætning på cirka 200 milliarder kroner.

Ifølge Eksportrådet står de kreative erhverv og oplevelsesøkonomien for cirka 10 procent af Danmarks samlede eksport (2015-tal).

Der er således god samfundsøkonomisk ræson i at styrke kunstens rolle og forbedre kunstneres arbejdsvilkår. Vores forslag lyder derfor: Inddrag kunstneres kompetencer overalt i samfundslivet. Og gør det på nye måder og langt mere, end i dag. Brug kunsten og kunstnerne på offentlige og private arbejdspladser, i uddannelsesinstitutionerne, i det offentlige rum og i byudviklingen. Lokalt, nationalt og i internationale samarbejder.

Rundt omkring i landet har engagerede billedkunstnere længe samarbejdet med lokale politikere og erhvervsfolk om konkrete projekter. Men der er brug for at langt flere beslutningstagere – både i Folketinget, kommuner og i det private erhvervsliv – får øjnene op for, at det kan betale sig at prioritere den professionelle billedkunst. Og at der formuleres klare kunstpolitikker, der sikrer, at ideerne føres ud i livet.

Eksempler på kunst uden for gallerierne
Der er mange gode historier om den værdi, kunstnere skaber uden for det traditionelle udstillingsliv. Her vil jeg nævne et par stykker – med fokuserede politiske prioriteringer kunne vi skabe endnu flere:

- Liv i landsbyerne: Kunstnere kan skabe nye fællesskaber i landsbyer, som de f.eks. har gjort i nordjyske Selde og i vestjyske Lemvig i de seneste år. Her har lokalpolitikere og borgere taget imod lokale billedkunstneres idéer om at skabe projekter og stedsspecifik kunst på internationalt niveau, der trækker turister og nye borgere til egnen.

- Kunst i byggeriet: Nogle kommuner tænker den professionelle billedkunst med ind i byggeriet fra start. F.eks. Ballerup Kommune, hvor 2 procent af byggesummen ved kommunalt byggeri går til kunstnerisk udsmykning.

- Byudvikling: Ejendomsvirksomheden Tækker Group er blandt de private virksomheder, hvor billedkunstnere arbejder side om side med arkitekter og ingeniører på nye byggeprojekter.

- Design: Flere virksomheder ansætter billedkunstnere til udvikling af nyt design. PostNords designchef er f.eks. uddannet billedkunstner.

- Politik- og organisationsudvikling: Alternativet ansætter skiftende billedkunstnere som led i udviklingen af partiets politik.

- Fremtidens byrum: Region Midtjylland bruger i disse år kunstnere til at udvikle fremtidens byrum i projektet Urban Lab i samarbejde med andre fagfolk, borgere og beslutningstagere. Andre offentlige bygherrer, f.eks. Roskilde Kommune, har også i årenes løb ansat billedkunstnere til at drive byudviklingen frem på nye måder.

- Kunst i sundhedssektoren: Folketinget har i år afsat syv millioner kroner til forsøget Kultur På Recept, der foregår i Vordingborg, Silkeborg, Nyborg og Aalborg. Forhåbentlig kan det udvikles som standard i hele landet, sådan at kunst på sengeafsnit og i operationsstuer kan blive hverdag i hele Danmark.

- Kunst i socialt arbejde: Kunstneres projekter skaber nye mødesteder og giver udsatte grupper i samfundet en stemme – som det f.eks. sker i Trampolinhuset, medborgerhus for flygtninge og asylansøgere i København.

Kunstnere har ofte en særlig lydhørhed og evne til at tænke nyt og på tværs af givne systemer og traditionelle faggrænser. Kunstnere undersøger, analyserer og kan sætte nye rammer for projekterne.

Fremtiden er visuel
Det er på høje tid, at kunstnere får bedre muligheder for at leve af den faglighed og af det talent, de har brugt det meste af deres liv (samt for flertallets vedkommende en lang akademisk uddannelse) på at udvikle.

Hvorfor? Fordi kunst er nødvendig for at skabe den kreativitet, samfundet har brug for. Vi har brug for kreative elever, studerende, medarbejdere og ledere, der kan bidrage til at løse de mange store opgaver, vores samfund står over for de kommende år.

Og fremtiden er visuel. Billedkunstnerne kan navigere i billedstrømmen, skabe mening og retning. Derfor gør både offentlige og private beslutningstagere klogt i at bruge kunstnernes visioner og handlekraft på et udvidet kunstnerisk arbejdsmarked. Hellere i dag end i morgen!