Når de delegerede på DJ's delegeretmøde mødes 28. og 29. april, skal de ikke blot vælge ny hovedbestyrelse, de skal også vælge ny formand. Efter 16 år på posten har Mogens Blicher Bjerregård (57) valgt at takke af.
"Jeg føler selv, at det er det rigtige tidspunkt at stoppe. Jeg giver en robust, moderne og slagkraftig faglig organisation videre, samtidig med at jeg bevarer tilknytning til organisationen og til de udfordringer, som mediefolk står overfor i hele verden," siger Mogens Blicher Bjerregård i en pressemeddelelse.
I 2013 blev han valgt som præsident for European Federation of Journalists, der tæller over 300.000 mediefolk over hele Europa. Han forbliver på præsidentposten for EFJ, som blandt andet følger EU-lovgivningen tæt og gennem dialog med Europarådet arbejder for pressefrihed og mediernes mangfoldighed i Europa.
Herudover repræsenterer Mogens Blicher Bjerregård Danmark i UNESCOS's særlige råd for medier, pressefrihed og journalisters sikkerhed, IPDC, The International Programme for the Development of Communication, hvor han også sidder med i det centrale bestyrelsesarbejde. Herudover er han DJ's repræsentant i bestyrelsen for International Media Support, som han selv tilbage i 2001 var med til at oprette.
Fagligt aktiv siden 80'erne
Mogens Blicher Bjerregård er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1984. Efter endt uddannelse har han arbejdet som journalist på TV Svendborg, Dagbladet Bornholmeren og DR Bornholm. Han startede sin karriere som fagligt aktiv i 80'erne, hvor han var talsperson og tillidsrepræsentant på flere arbejdspladser og var fra 1993 til 1997 formand for de journalistiske medarbejdere i DR. Fra 1997, til han blev valgt som formand i 1999, var Mogens Blicher Bjerregård faglig konsulent i Dansk Journalistforbund.
Som formand for DJ har Mogens Blicher Bjerregård både før som nu haft en række poster som medlem af bestyrelsen på DMJX, formand for AJKS, medlem af AC's bestyrelse, næstformand i IMS, International Media Support, bestyrelsesmedlem i Copy-Dan, medlem af bestyrelsen samt kasserer i IFJ, International Federation of Journalists og bestyrelsesmedlem i INSI, International News Safety Institute.
Artiklen var skrevet af
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pernille Vermund har fået nok af tonen: ”Vi skylder at række ud til dem, som tager vores værdier til sig”
- Elsebeth Gerner: Kultur skal spille en central rolle i fremtidens velfærdspolitik



















