K-rådmand: Vi må ikke forpasse muligheden for at genskabe bibliotekssalen

Om kort tid skal der træffes en afgørende beslutninger af Folketinget, som vil give en enestående mulighed for at genskabe et af Danmarkshistoriens smukkeste og mest helstøbte historiske rum, en perle i dansk kulturarv, og samtidig give det danske folkestyre et samlingssted af fuldstændig international klasse. Om det ender godt, er dog langtfra en given sag.

Det handler om, at Folketinget er gået i gang med at forberede indretningen af Rigsarkivets tidligere bygning, i Rigsdagsgården, lige overfor Christiansborgs Store Trappe, som oprindeligt blev opført 1665-73 af Frederik III til at huse Det Kongelige Bibliotek.

Da biblioteket flyttede til sin nye bygning i den modsatte ende af Bibliotekshaven i 1906, blev den gamle bygning særdeles brutalt ombygget til at huse sin nye funktion som rigsarkiv, hvilket af fagfolk i samtiden blev opfattet som barbarisk, og mødt med protester fra blandt andet Arkitektforeningen.

Og havde bygningsfredningsloven, som kom i 1918, været i funktion godt ti år før, var det aldrig sket.

Potentielt svigt af dansk kulturarv

Det mest spektakulære ved ombygningen til rigsarkiv var, at man fjernede Frederik III's bibliotekssal, som uden tvivl var det mest helstøbte barokrum, der nogensinde har eksisteret i Danmark.

Rummet var omkranset af en omløbende balkon båret af 66 træsøjler med forgyldte korinthiske kapitæler og søjleskafter, der oprindeligt var marmorerede i rødt og grønt. Gulvet bestod af mønsterlagte hvide og sorte marmorfliser, og salen havde Danmarks første fløjdøre.

Bibliotekssalen var anerkendt langt udenfor Danmarks grænser

Nikolaj Bøgh (C)
Rådmand, Frederiksberg

Bibliotekssalen var anerkendt langt udenfor Danmarks grænser, og den berømte svenske barokarkitekt Nicodemus Tessin, som var uddannet hos tidens største arkitekt og billedhugger, Gian Lorenzo Bernini i Rom, mente, da han besøgte salen i 1687, at det var det eneste arkitektonisk interessante, der fandtes i København.

Kan man genskabe dette fantastiske rum, når nu Folketinget skal overtage bygningen, og blandt andet skal anvende den til at skabe muligheder for større offentlighed om det parlamentariske arbejde, flere konferencer og debatter med mere? Ja, det kan man faktisk godt.

For mere barbariske var man ikke i begyndelsen af 1900-tallet end at man godt kunne se, at salens indretning var spektakulær, så stort set alle dele blev gemt eller anvendt i andre sammenhænge.

En del blev brugt til at indrette festsalen på Nationalmuseet, hvor søjlernes og balkonens oprindelige farveholdning blev genskabt, efter at salen i sine senere, mange år havde stået i klassicistiske hvidt.

Gulvet blev lagt i riddersalen på det nyopførte tredje Christiansborg, og andre dele blev opmagasineret på Koldinghus, hvor de ligger den dag i dag, uden at have været anvendt siden.

Det ville være utrolig forkert, og et svigt af dansk kulturarv, hvis man ikke benyttede den enestående anledning, der nu eksisterer, til at genskabe Frederik III's bibliotekssal.

Med den ville Folketinget kunne få et konference- og repræsentationsrum af fuldstændig international klasse, som ville kunne binde Danmarks fortid og fremtid sammen på en fantastisk fin måde.

Men det kræver politikere, som kan se det store potentiale, og ikke lader sig forblænde af nutidige arkitekter, der altid hellere vil lave monumenter over sig selv end at respektere arkitekturhistorien.