KORT: Store forskelle på kommuners støtte til idræt
KORTLÆGNING: Kommunerne brugte i 2016 fem milliarder kroner på idrætsaktiviteter og -faciliteter. Men der er store forskelle på, hvor mange kroner der bruges på området for hver borger.
Kim Rosenkilde
RedaktørIshøj og Høje-Taastrup Kommune bruger op mod ti gange så mange kroner på idræt for hver indbygger end i kommuner som Læsø og Langeland.
Det viser en opgørelse over kommunernes udgifter til idrætsaktiviteter- og -faciliteter, som Altinget har lavet.
I toppen ligger Ishøj, Høje-Taastrup og flere andre københavnske omegnskommuner med udgifter på mellem 1.500 og knap 2.400 kr. per indbyggere.
Altingets opgørelse over udgifter til idræt
Opgørelsen over kommunernes udgifter til idræt er baseret på Danmarks Statistiks kommunale budget- og regnskabstal.
Idrætsudgifter er afgrænset til følgende kommunale konti.
Driftskonti
0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller
0.32.35 Andre fritidsfaciliteter
3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge
3.38.70 Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v.)
3.38.73 Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
3.38.74 Lokaletilskud
3.38.75 Fritidsaktiviteter uden for folkeoplysningsloven
Anlægskonti
0.32.31 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller
0.32.35 Andre fritidsfaciliteter
3.22.18 Idrætsfaciliteter for børn og unge
For konto nr. 3.38.70 og 3.38.73-3.38.75 medregnes kun 75 % af de anførte udgifter. De resterende 25 % tilfalder ikke-idrætsforeninger – som f.eks. spejdere, politiske og religiøse ungdomsforeninger m.v.
Alle udgifter er omregnet til faste priser (2017-pl) på baggrund af Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.
Metoden er baseret på en tidligere opgørelse uadarbejdet af analysevirksomheden Analystik.
Kultur
