
Der har ikke været meget at fejre på Aalborg Stadion i denne sæson, eftersom det nordjyske fodboldflagskib AAB rykkede ud af den bedste danske fodboldrække.
Til åbningen af DM-ugen i Aalborg kunne man dog skyde konfettikanonerne afsted, da Kulturministerens Idrætspris for 2023 blev uddelt. Vinderen af prisen og de medfølgende 100.000 kroner blev Mikael Olesen fra Thy Fritid og Firmaidræt, der får prisen for sit frivillige og lokale engagement.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
"Vi kan i den grad takke ildsjæle som Mikael Olesen for de høje medlemstal, som vores idrætsforeninger har," lød det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt ved prisuddelingen, der fortsatte:
"Mikael gør sin lokale forening til et bedre sted at være, får tingene til at hænge sammen og skaber flere nye tilbud i sin forening. Han er en rollemodel for alle i og uden for det frivillige Danmark."
Foruden Mikael Olesen var paraatleten Lisa Kjær Gjessing og hendes træner Bjarne Johansen samt Danmarks Cykle Union at finde i feltet blandt de nominerede til prisen.
Tidligere har de to landshold i fodbold vundet prisen, der også tæller prismodtagere som forsker Bente Klarlund Pedersen og atletikudøveren Sara Slott Pedersen.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Problemerne i kulturlivet forsvandt ikke med #MeToo. De har bare skiftet ham
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april















