Debat

Kunstfond: Regeringen fører symbolpolitik

DEBAT: Regeringen vil lukke Statens Værksteder for Kunst i København, og i stedet lægge det i Helsingør. Gestussen er alene symbolsk og nem at sætte på overskrift. Så er det mindre væsentligt, om det overhovedet giver mening, skriver Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfond.

Landets budgetter til kunst og kultur handler for øjeblikket mere om, hvor i landet pengene fordeles, end hvad de investeres i, skriver Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfond.
Landets budgetter til kunst og kultur handler for øjeblikket mere om, hvor i landet pengene fordeles, end hvad de investeres i, skriver Gitte Ørskou, formand for Statens Kunstfond.Foto: Kunst.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gitte Ørskou
Formand for Statens Kunstfond og direktør for KUNSTEN, Aalborg

Provins er godt, hovedstad er skidt, lyder tidens mantra. Landets budgetter til kunst og kultur handler for øjeblikket mere om, hvor i landet pengene fordeles, end hvad de investeres i.

Gitte Ørskou
Formand for Statens Kunstfond og direktør for Kunsten i Aalborg

Ethvert godt plot indeholder en kamp mellem det gode og det onde.

Fakta
Statens og kommunernes bidrag til kultur og idræt stiger i år til 23,7 milliarder kroner. 

Men hvordan bliver alle pengene fordelt? 

Altinget spørger et nyt hold af debattører: Sikrer den nuværende ordning bredden og mangfoldigheden, eller er det kun hovedstaden og den såkaldt elitære kultur, der nyder godt af kulturpengene? Eller er det lige omvendt nu med den nye regering? Skaber den offentlige kulturstøtte i virkeligheden et Danmark i to hastigheder? 

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

 

I knaldromanen er det for det meste meget tydeligt, hvem der er god, og hvem der er ond. Hos Nobelprisvinderen er det mere komplekst.

Måske er det derfor, at knaldromanen vinder større udbredelse. Dér er nuancerne fejet af bordet, og verden mere begribelig. Nuancerne komplicerer verden og gør den sværere at navigere i. Den er sværere at sætte på overskrift i en medieverden, der tørster efter forskelle.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Provins på hjernen 
Kunsten har den lille hage, at den komplicerer vores verdensbillede. I kunsten er der sjældent noget, der er entydigt godt eller skidt. Derfor synes det paradoksalt, at vi for tiden hele tiden leder efter forskelle i kunstens verden.

Provins er godt, hovedstad er skidt, lyder tidens mantra. Landets budgetter til kunst og kultur handler for øjeblikket mere om, hvor i landet pengene fordeles, end hvad de investeres i. Hvis vi bare tager nogle af pengene fra hovedstaden - eller allerhelst, fra det internationale arbejde - og stikker dem i hånden på provinsen, så bliver verden igen god og begribelig.

For eksempel vil man nu lukke Statens Værksteder for Kunst, der ligger på Christianshavn, og i stedet lægge det i Helsingør. Ingen har gidet undersøge, om det er klogt for den samlede produktion af kunst i hele landet. Gestussen er alene symbolsk og nem at sætte på overskrift. Så er det mindre væsentligt, om det overhovedet giver mening - også for de jyske kunstnere.

Nemmere at få støtte uden for hovedstaden 
"58 procent af Statens Kunstfonds midler går til hovedstaden" er også en overskrift, der er til at forstå. Desværre må vi dog skuffe læseren, der ved første øjekast får sine fordomme om Statens Kunstfond bekræftet.

For det første dækker tallet over, at 64 procent af ansøgningerne er fra ansøgere, der har postnummer i hovedstaden. Det betyder altså ret beset, at det er nemmere at få støtte fra Statens Kunstfond, hvis man bor uden for hovedstaden.

For det andet er ansøgers postnummer ikke nødvendigvis ensbetydende med, at kunsten kommer hovedstaden til gode. Det kan være, at ansøger er et turnerende teater. Eller en forfatter, der skal på oplæsningsturné i Vestjylland. Eller en billedkunstner, der skal udstille i Faaborg.

Eliten bor ikke altid i København 
"Eliten bor i København" er en anden overskrift, der for os provinsboere er ved at blive lidt trættende.

Hovedstad er nemlig ikke nødvendigvis lig med elite. Der findes professionelle og amatører inden for kunstens verden i hele landet. Og der er masser af provins i hovedstaden. Det komplicerer naturligvis overskriften, at man kan møde fremragende teater i Holstebro, internationale kunstudstilinger i Aalborg og et stærkt litterært miljø på Fanø.

I stedet for at sætte lighedstegn mellem hovedstad og elite, så ville det klæde den offentlige debat at se en anelse mere nuanceret på Danmarkskortet.

Kulturinvestering med afkast 
Og så er der den udbredte opfattelse af, at kulturstøtten alene sikrer et mangfoldigt kulturliv. Kulturstøtten kan fremme, skubbe og løfte, men den er snarere en investering end en sikring. Dét, vi skal sikre, er, at vi allerede i folkeskolen naturligt lader vores børn og unge få berøring med et levende og aktivt kunstliv, og at der i hele landet findes miljøer, hvor der er muligheder for at skabe og vise kunst. Det kræver en sammentænkning af kulturmidlerne med de andre offentlige investeringer i folkeskole og uddannelse. Og dét er jo næsten umuligt at sætte på overskrift.

Jeg elsker provinsen. Jeg bor og arbejder der selv. Jeg elsker god kunst, og jeg bliver glad, når kunsten både er mangfoldig og kompleks. Jeg synes, det er fornuftigt, at vi med jævne mellemrum ryster posen og ser på, hvordan de offentlige kulturmidler investeres. Men som enhver god investeringsrådgiver vil jeg advare mod at se verden som enten god eller ond. Så er det nemlig langt fra sikkert, at investeringen overhovedet giver noget afkast.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gitte Ørskou

Direktør, Moderna Museet, bestyrelsesleder, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, næstformand, Det Kongelige Akademi
mag.art. i kunsthistorie (Aarhus Uni. 2001), master i Management Development (CBS. 2014)

0:000:00