Mindeord om fhv. ambassadør Michael Wagtmann (81)

Michael Wagtmann var ambassadør og kontorchef i Udenrigsministeriet og – efter sin fratrædelse i 2002 – rådgiver i medieorganisationen IMS (International Media Support). Begge steder banede Wagtmanns kreativitet og knivskarpe analyser vejen for fornyelse og forandring. 

Som chef for Danidas policy-kontor så han før de fleste andre udviklingsbistanden som et instrument i den bredere udenrigspolitik i bestræbelserne på at fremme demokrati og menneskerettigheder – og ikke mindst civilsamfundet som en afgørende drivkraft for forandring.

Han var inspireret af udviklingen i Øst- og Centraleuropa, hvor kunstnere, forfattere, filmfolk og forskere havde været lokomotiv for demokratisering.

Wagtmann var passioneret optaget af den menneskelige faktor i politisk forandring og insisterede med afsæt i IMS på at hjælpe eksilerede journalister og kunstnere med at finde fodfæste og komme videre.

Wagtmann havde en indgroet modvilje mod konformitet og vanetænkning – både når han stødte på det i Udenrigsministeriet eller i det nye IMS. Han forstod det politiske niveau og magtens spilleregler som kun få andre og havde et skarpt blik for de sprækker i det politiske landskab og i bureaukratiet, hvor nye ideer og måder at tænke forandring på kunne slippe igennem.

Wagtmann var forud for sin tid. De ideer og tanker om inklusion og samtænkning, som han promoverede gennem 1980'erne og 90'erne i dansk udviklingspolitik, er stadig retningsgivende for progressive kræfter i og uden for statsapparatet. Og han handlede på sine ideer. Han rakte ud og fik i samarbejde med danske journalister og internationale medieorganisationer skabt grundlaget for oprettelsen af IMS i 2001, hvor han stærkt og vedholdende bar ideerne videre. 

Wagtmann havde troen på, at velvalgte ord kunne skabe retning for handling. Netop at have retning som menneske kendetegnede Wagtmann. Drevet af ordentlighed, retfærdighed, omhu og forventning om, at andre gjorde det samme.

Wagtmann blev aldrig 'systemets mand', hverken i Udenrigsministeriet eller hos IMS, og havde ingen tolerance over for det forfængelige og selvoptagne og ramte derfor ofte en øm tå. Men få har som Wagtmann inspireret til kritisk tænkning og handling.

Vi er mange der står i gæld til Wagtmann. Hans kreativitet og mantraet 'det-må-kunne-gøres-anderledes' motiverede og inspirerede unge medarbejdere i Udenrigsministeriet og i IMS. Han søgte dialogen når som helst og med hvem som helst. Han hentede selv inspiration i naturen, i musik og litteratur og – ikke mindst – i samtalen. Han gik til 'sagerne' med stor musikalitet – og gav sig god tid.