Musikorganisationer: Vi skal huske på musikkens kommercielle potentiale

DEBAT: Danmark skal begynde at tænke musik som et kommercielt produkt, det vil øge kapitalen og produktudviklingen i branchen, skriver Maren Astrup, Ole Dreyer og Niels Mosumgaard.

Af Maren Astrup, Ole Dreyer og Niels Mosumgaard,
Henholdvis kommunikationschef og souchef i Dansk Live, formand for Musikforlæggerne og formand for Dansk Populær Autorer.

I den kommercielle del af musikbranchen oplever vi, at musik naturligt bliver kædet sammen med kunst, Kulturministeriet og støtteordninger. Det gør det svært at tale om musik som et produkt og kapital til produktudvikling af for eksempel en musikfestival.

Men vores over 1.000 medlemmer skaber produkter; musikfestivaler med stor omsætning og mange afledte indtægter lokalt samt øget turisme, musik til film, reklamer og internationale hits. Der er mulighed for produkteksport på højt niveau. Produktet er vores kreative talentmasse, der ikke kan outsources: 

”Vi skandinavere har en arbejdsetik, som er eftertragtet i USA. Når en amerikansk producer tager i studiet, hyrer han gladeligt folk ind til teknik, mix og til at spille instrumenter. Det har vi aldrig haft råd til. Vi sidder selv bag knapperne – og vi gør det bedre end de professionelle teknikere i USA. Og så spiller vi også fire instrumenter. Derfor er vi meget hurtigere og mere effektive,” fortæller den danske artist, producer og sangskriver Lasse Kramhøft, bedre kendt som Pilfinger, i en ny analyse udarbejdet af Seismonaut, der ser på rammerne for populær og kommerciel musik som et erhverv i Danmark.

Talentmassen mangler ikke, men der mangler en målrettet uddannelse, der tør tænke musik som et kommercielt produkt, der mangler bedre produktionsmiljøer i Danmark, og der mangler en satsning på eliten.

Musik er en investeringspotentiel forretning
Hvis den musik, som er omdrejningspunktet for at arrangere en festival, der trækker tusindevis af mennesker til en by i Danmark eller skrive et hit, der når den amerikanske billboard, ikke betragtes som investeringspotentiel forretning, så rammer vi hurtigt et loft, hvor professionaliseringen stopper:

”Vi har masser af talent i Danmark. Udfordringen er, at talenterne ikke har ressourcer og netværk til at dygtiggøre sig i faget. Det er krævende at udvikle en udgivelsesklar artist – der skal skrives og produceres mange sange, og der går lang tid, før man ser et afkast for alle involverede parter. Derfor er de fleste talenter nødt til at tage et hverdagsjob ved siden af, og så ryger en stor del af energien, og det bliver kun endnu sværere.”, forklarer Lasse Lindorff, musikforlægger i analysen.

Hos Dansk Live, Musikforlæggerne og DPA – foreningen for sangskrivere og producere inden for det kommercielle felt, arbejder vi for at det i højere grad bliver betragtet som et erhverv at skabe musik og formidle det til et publikum.

De immaterielle produkter er fremtidens arbejdsmarked, og her har vores medlemmer måske et forspring, da mac’en allerede er kontoret, og produktet ikke behøver sendes med containere. Bare tryk play på din Spotify, køb billet til dit spillested eller tænd for filmen og skru op for soundtracket.

Forrige artikel Mogens Jensen: Lyt til danskerne – sælg ikke TV 2 Mogens Jensen: Lyt til danskerne – sælg ikke TV 2 Næste artikel Radikale i København: Sæt fokus på musikscenernes skæve kønsfordeling Radikale i København: Sæt fokus på musikscenernes skæve kønsfordeling