Musikere: Klassisk musik samler, bevæger og vækker

Af Anders Laursen og Michael Justesen,
Formand og næstformand Dansk Musiker Forbund

Mette Bock (LA) efterlyser i et indlæg d. 10. juli 2017 i Berlingske, at musikere og musikelskere melder sig ind i debatten og sætter flere ord på, hvorfor kunst og kultur er fundamentet for vores samfund.

Som både musikere og musikelskere kan vi for en gangs skyld melde os enige med kulturministeren. Kunst og kultur, herunder musik, er fundamentet for vores samfund. 

Vi har viet vores liv til at arbejde for musikken. Både i et fagpolitisk virke, men også i virke som almene musikere.

Vi spiller musik, fordi det giver os selv livsglæde, men også fordi det giver andre livsglæde og dermed en værdi i samfundet. Hvis der er noget, som folk kan samles om, så er det musik. Vi er enige med kulturministeren i, at den klassiske musik skal være tilgængelig i hele landet. Og meget gerne ligeligt, så alle – uanset geografi – har muligheder.

Børn skal allerede tidligt gives mulighed for et møde med den klassiske musik. Når børnene bliver ældre, vil de som unge ofte huske dette første møde med musikken.

Er det ikke en kulturministers opgave og pligt at argumentere for stop for disse besparelser, når Danmarks erhvervsorganisationer, vores eksport, vores udenlandsgæld melder om alt andet end trange tider. 

Anders Laursen og Michael Justesen
Formand og næstformand Dansk Musiker Forbund.

Musikalske succeshistorier til hele landet
Lige nu har vi fem meget dygtige klassiske landsdelsorkestre. Alle fem arbejder hårdt på, at ovenstående kan lade sig gøre. Det gør de ved at have samarbejder og/eller besøge folkeskoler og musikskoler, hvor de introducerer børnene for den klassiske musik. Derudover nytænker alle fem orkestre koncertformer, hvorpå de kan tiltrække børn, unge og ældre.

Eksempelvis har Aalborg Symfoniorkester lavet Harry Potter koncerter, hvor orkesteret spiller hver eneste tone til visningen af den første Harry Potter film. Odense Symfoniorkester spiller her til sommer til musicalen Den Lille Havfrue, og Copenhagen Phil har lavet konceptet 60 minutes.

Her har orkesteret spillet med populære kunstnere som Mew, When Saints Go Machine og Den Sorte Skole, og de har tiltrukket helt nye former for publikummer. Ligeledes har Sønderjyllands og Århus’ Symfoniorkestre projekter, som tiltrækker børn, unge og ældre.

Vi ønsker, at disse succeshistorier kan fortsætte for alle de klassiske orkestre. Der er brug for dem til at samle forskellige aldre og til at give helt spektakulære oplevelser, som både danner og bevæger os som mennesker.

Og det ligger i vores DNA at kæmpe for, at musikken fortsat kan komme ud til alle dele af landet.

Drop besparelserne, vi har råd til kultur
Alle fem landsdelsorkester fortjener økonomien og roen til at udvikle koncepter, udbrede musikken og spille så følelserne driver ned af væggene og af befolkningen. Det betyder, at vi som minimum skal droppe de to-procents årlige besparelserne og fastholde den nuværende økonomi for kulturen.

Vi vil derfor gerne slutte med at spørge kulturministeren: Hvad er kultur for dig? Og hvordan skal den hænge sammen, hvis vi ikke også kan snakke om økonomien?  Og hvorfor viser du ikke styrke som kulturminister og går imod disse besparelser.

Er det ikke en kulturministers opgave og pligt at argumentere for stop for disse besparelser, når Danmarks erhvervsorganisationer, vores eksport, vores udenlandsgæld melder om alt andet end trange tider. Danmark har råd til kultur, kære kulturminister Mette Bock!

SVAR FRA KULTURMINISTER METTE BOCK

Kultur er sjæl
Af Mette Bock (LA) kultur- og kirkeminister

Tak til Anders Laugesen og Michael Justesen, Dansk Musiker Forbund, for en glimrende klumme i Altinget 31.08. Vi er helt enige om, at kulturen er fundamentet for vores samfund og jeg bidrager gerne til hyldesten af både kulturen og de mange mennesker, der vier deres liv til kulturen.

Forfatterne afslutter med at stille mig et spørgsmål: Hvad er kultur for dig?

Det er et godt spørgsmål. Inden jeg svarer, vil jeg dog gerne udvide perspektivet lidt og i stedet beskrive, hvordan jeg opfatter relationen mellem kultur og samfund. Men andre ord: Hvilken betydning har kulturen for et samfund?

Det korte svar er, at kulturen spiller den samme rolle for samfundet som sjælen gør for kroppen. Uden sjæl, intet liv. Et samfunds krop udgøres af infrastruktur og alt det, vi har brug for i form af veje, skoler, sygehuse, virksomheder og meget mere.

Men kroppen er livløs, ubevægelig, kold og uden "personlighed",  hvis den er uden sjæl. Det er sjælen, altså kulturen, der binder os sammen som mennesker og som folk. Kulturen vækker sanserne, ægger overvejelserne om, hvem vi selv er - og dækker et dybt menneskeligt behov for kreativ udfoldelse og indlevelse.

Et menneskes sjæl er ikke er stillestående og kan heller ikke kan beskrives udtømmende. På samme måde forholder det sig med kulturen. Der er mange udtryksformer. Kulturen kan både fastholde erindringen, røre os dybt, bryde nye veje - og udfordre os.

Men først og fremmest er sjælen og kulturen den sanselighed og følsomhed, der gør os i stand til at forstå og omgås hinanden.

Man kan få ar på sjælen, man kan få ro i sjælen og sjælen forandrer sig over tid. For vi påvirkes af vore omgivelser - på godt og ondt. Du kan godt have en sund krop og en skrøbelig sjæl - ligesom du kan leve i de fysisk set mest forfærdelige omgivelser og alligevel fastholde en sjælelig styrke og balance.

Man skal passe på med metaforer og der er naturligvis grænser for, hvor langt metaforen kan bruges. Men hvis man betragter kulturens betydning for samfundet som sammenlignelig med sjælens betydning for kroppen er det en konsekvens heraf, at et samfund uden kultur ikke er menneskeligt.

Jeg erkender fuldt og helt, at de økonomiske rammer har betydning. Ser vi på de samlede kulturinvesteringer, er kulturens andel af samfundsøkonomien cirka 700 millioner større i 2016 end i 2012. Statens bidrag udgør kun en del heraf. I dette års finanslovsudspil er kulturbudgettet mindre end sidste år. Om det skal ændres til næste år, vil afhænge af, hvilke reformer vi kan gennemføre i det kommende år.

I den forbindelse skal vi turde omprioritere og gentænke relationen mellem statslige kulturinvesteringer, kommunale indsatser og privat funding.

Min tilgang til den diskussion er, at de statslige investeringer i mindre grad skal betragtes som passiv støtte og i højere grad som aktive investeringer i udvikling og omstilling. 

Den debat glæder jeg mig til at tage i den kommende tid.

Et samfund uden kultur er et samfund uden sjæl og fællesskab om dét, der ægger, vækker og dækker det mest værdifulde i vores liv. Selvforståelse - og forståelse for hinanden.