Nordqvist: Kunstnerne er samfundets nerve – lad os værne om dem
DEBAT: De fleste er enige om at værne om kunsten. Men dermed må man også starte med at værne om skaberne af kunsten. Et oplagt skridt fra politisk hold er at anerkende, at arbejdslegater fra staten skal tælle som arbejdsindtægt, skriver Rasmus Nordqvist (ALT).
Peter Pagh-Schlegel
JournalistAf Rasmus Nordqvist
Kulturordfører, Alternativet
En af de oplagte ting, man kan gøre fra politisk hold, er at anerkende, at arbejdslegater fra staten skal tælle som arbejdsindtægt.
Rasmus Nordqvist
Kulturordfører, Alternativet
The Earth without art is just ”Eh”. Sådan lyder et stykke gadekunst, der florerer flittigt på de sociale medier.
Skriv til [email protected]
Og i mine øjne er det spot on, som man siger på nydansk.
Kunst udfordrer, ryster, trøster, provokerer, rykker grænser, stiller spørgsmål og tvinger os til at se på verden med nye øjne. En helt afgørende funktion i et samfund, der er i rivende udvikling, og hvor vi alle – ikke mindst politikerne da - i dén grad har brug for mangfoldige perspektiver.
Ingen kunst uden kunstnere
I min optik giver det derfor sig selv, at vi må værne om kunsten, og for at gøre det, må vi starte med at værne om skaberne af kunsten; vi skal ganske enkelt slå ring om de udøvende kunstnere.
Vi har nu længe diskuteret kunstneres vilkår i samfundet. Vi har stillet spørgsmålstegn ved, hvad det er for et arbejdsmarked, vi tilbyder kunstnere, og ikke mindst, hvilket socialt sikkerhedsnet de har. Og det med god grund, for det er utroligt, at vi stadig ikke har løst det fundamentale spørgsmål.
Patchworkøkonomi
Realiteten er, at mange kunstnere har det, man kalder en patchworkøkonomi med usikre og skiftende ansættelser. De er helt afhængige af det danske dagpengesystem, fordi de ofte kun er ansat på et projekt i kortere perioder og så går arbejdsløse, før de igen får job.
Kunstnerne er en ekstremt fleksibel og tilpasningsdygtig arbejdskraft , og det er helt på månen at straffe dem for det. Skuespillere, musikere og billedkunstnere møder et stivnet system, der påbyder dem at søge fast fuldtidsarbejde i en virkelighed, hvor deres fag stort set kun tilbyder tidsbegrænsede ansættelser.
Utallige gråzoner
De bliver mødt af utallige gråzoner, som ikke er til at navigere i – for eksempel, hvorvidt man som musiker er selvstændig eller lønmodtager. Noget der har helt afgørende virkning for ens rettigheder og pligter.
En af de oplagte ting, man kan gøre fra politisk hold, er at anerkende, at arbejdslegater fra staten skal tælle som arbejdsindtægt.
Et andet sted er at se på reelle åbninger af vores kontrolsystemer mod tillidsbaserede systemer. Det arbejdsmarked, kunstnere i dag navigerer i, er et, der ikke i fremtiden vil være så unormalt, hvor flere vil være freelancere. Derfor kan alle lære af de løsninger, vi skaber for netop vores kunstnere.
Lad os nu én gang for alle tage denne gruppe af kreative, livgivende og samfundsudviklende mennesker alvorligt - og skabe tidssvarende regler, der giver dem de bedst mulige rammer for at være nerven i et samfund, der i dén grad har brug for den.