Ny måling: Etablerede medier kæmper med troværdigheden

2016 var året, hvor begrebet fake news for alvor blev introduceret til den brede offentlighed. De traditionelle medievirksomheder har i forbindelse med sociale mediers udbredelse fået nye konkurrenter i form af web-medier med klare politiske slagsider, hvor dokumentation ofte er en mangelvare.

Nyhedsformidlingen er blevet reduceret til et produkt, der bare skal sælges. Så vi er selv ude om, at vi ikke længere bliver opfattet som autoriteter, fordi vi har ladet os forføre af en handelshøjskolelogik, hvor man glemmer sit ansvar

Ulrik Haagerup
Nyhedsdirektør i DR

Men også de etablerede medier har problemer med troværdigheden, hvis man spørger den danske befolkning. Det viser en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Her svarer 61 procent af danskerne, at de etablerede medier har problemer med troværdigheden. 13 procent svarer ”ja, meget” til spørgsmålet, 48 procent svarer ”ja, til dels”, mens 28 procent svarer ”nej”.

Haarder: Svært at skelne mellem løgn og fakta
Tallene overrasker ikke tidligere kulturminister Bertel Haarder, der er enig med flertallet af befolkningen.

”Vi må se i øjnene, at der i disse år er en skepsis over for både medier og politikere. Løgne florerer på nettet som aldrig før, og det er blevet mere vanskeligt at skelne mellem løgn og faktum,” siger Bertel Haarder (V).

Efter kommunismens fald lød en tjekkisk vittighed, at ”Før vidste man, at det, man fik at vide, var løgn. Nu ved man ikke, hvad man skal tro.” Ifølge Bertel Haarder står Danmark i en sammenlignelig situation i dag.

”Herhjemme kunne man i dag sige, at før vidste vi, at det man kunne læse i aviserne var sandt. I dag ved vi ikke, hvad vi skal tro på.”

(Artiklen fortsætter efter figuren)

Haagerup: Vigtigt med autoriteter
Ifølge DR’s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup er målingen udtryk for et alvorligt problem for ikke kun journalistikken og mediebranchen, men også demokratiet.

Han mener, at det er vigtigt, at nyhedsmedierne har en autoritativ rolle i den offentlige debat, hvilket den nuværende udvikling bevæger sig væk fra.

”Medierne har i mange år fungeret som autoriteter i den offentlige debat, som man har kunne læne sig op af. Men i takt med, at tv-stationerne og omnibusaviserne har mistet deres autoritet, så er det dem, der råber højest og er grovest, som løber med opmærksomheden,” siger han.

Og ifølge Ulrik Haagerup har mange medier – også de seriøse af slagsen – begået den fejl at deltage i kapløbet med de mindre seriøse platforme om opmærksomheden.

”Keep it up, Donald”
Leslie Moonves, CEO for den amerikanske tv-station CBS News, forsvarede den massive dækning af Donald Trumps vælgermøder tidligt under de republikanske primærvalg med følgende citat:

”It might not be good for America, but it’s damn good for CBS. (…) The money keeps rolling in. Keep it up, Donald.”

Ifølge Ulrik Haagerup er citatet et lysende eksempel på, i hvilken retning nyhedsmedierne har bevæget sig.

“Nyhedsformidlingen er blevet reduceret til et produkt, der bare skal sælges. Så vi er selv ud om, at vi ikke længere bliver opfattet som autoriteter, fordi vi har ladet os forføre af en handelshøjskolelogik, hvor man glemmer sit ansvar som nyhedsmedie,” siger Ulrik Haagerup.

Flere ekstreme stemmer på bloggen
Lektor i journalistik ved SDU Morten Skovsgaard er enig med Ulrik Haagerup i, at de etablerede medier til en vis grad har formet sig efter udviklingen med højtråbende medier på internettet.

"Der har altid været interesse for ekstreme stemmer i medieverdenen. Men det er blevet forstærket med de sociale medier, hvilket særligt kan ses, hvis man læser avisernes blog-univers," siger han og peger på økonomiske udfordringer som en af de mest væsentlige årsager.

"Tidligere havde de traditionelle medier – nærmest automatisk – læsere nok til at drive en rentabel forretning. Men på online-delen har de mødt større konkurrence, hvilket kan have medført, at de kommer med i et ræs, som også får dem til at bedrive journalistik, der får deres autoritet og troværdighed til at falde i befolkningen," siger Morten Skovsgaard.

Legitimt at sværte medier til
Morten Skovsgaard mener dog ikke, at det er hele forklaringen bag befolkningens mistillid til medierne.

"Vi kan ikke komme uden om, at medierne også er under heftig beskydning. Selvom det langt fra er i samme grad, som det vi ser i USA, så er det også i Danmark blevet mere legitimt for politikere at kritisere medierne for at være utroværdige," siger han og fortsætter:

"For eksempel var diskussionen om røde lejesvende en ting, der fyldte meget i 1970erne. Men den har de seneste år igen kørt på fuldt blus, mens også venstrefløjen griber muligheden for at kalde medierne utroværdige, hvis dets historier ikke falder i deres smag," forklarer Morten Skovsgaard.

Er svaret mere public service?
Ulrik Haagerup annoncerede i sidste uge, at han opsagde sin stilling som nyhedsdirektør i DR til fordel for en direktørstilling i ’Constructive Institute’ ved Aarhus Universitet, der blandt andet har til formål at genskabe tilliden til nyhedsjournalistikken på både nationalt og globalt plan.

Han mener, at løsningen på mediernes lave troværdighed er mere public service.

"Behovet for public service er blevet større i takt med denne her udvikling. Det kan jeg måske sige med større troværdighed efter 1. september, hvor jeg ikke længere tjener penge på at være ansat i DR. Men til den tid vil jeg mene det samme," siger han.

Bertel Haarder er enig i, at public service skal styrkes, hvis mediernes tillid skal genskabes.

"Med tiden er jeg blevet varm tilhænger af public service-medierne. Vi er nødt til at have et sted, hvor man er nogenlunde tryg ved, at man ikke bliver fyldt med løgn," siger han og understreger i øvrigt, at public service-opgaverne også kan deles ud på flere private medier.

TV-stationer har højst troværdighed
I undersøgelsen fra Norstat er respondenterne desuden blevet bedt om at rangere forskellige medieplatforme efter troværdighed. Her lyder danskernes dom, at tv-mediet har størst troværdighed efterfulgt af radiostationer, mens landets morgenaviser indtager en tredjeplads.

Kilde: Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1.002 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtet efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 22. februar til 1. marts 2017.