Bliv abonnent
Annonce
Om  
Isabella Alonso de Vera Hindkjær

P3 henter redaktionschef fra Aller Media

24. januar 2023 kl. 10.32

Isabella Hindkjær skifter en dagligdag på chefkontoret i Aller Media ud med en stilling som redaktionschef hos P3, her skal hun være med til at styrke kanalens lydunivers til unge.

Det skriver DR i en pressemeddelelse.

Den nye redaktionschef er hjemmevant i medieproduktion til unge, da hun tidligere har været nordisk chefredaktør på ungdomsmediet Vice og senere blandt andet har stået i spidsen for den digitale publicering af magasinet Vi Unge i Aller Media. Hun har desuden et bredt kendskab til den danske mediebranche, da hun også tidligere har været ansat på både Zetland og Jyllands-Posten.

I rollen som redaktionschef får Isabella Hindkjær både det strategiske og indholdsmæssige ansvar på tværs af radio og podcast samt ansvar for afdelingens medarbejdere, hun bliver desuden en del af P3's ledelse.

Isabella Hindkjær starter som redaktionschef 1. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026