Peter Rindal - Græsrod ved et tilfælde

Jeg var med til at skabe Danmarks første egentlige græsrodsbevægelse. Og det glæder mig, at jeg, som kom ude fra 27. kartoffelrække, kunne være med til at gøre en forskel.

Peter Rindal
JydskeVestkysten, 2006

Han gjorde op med, at man lå under for kunsteliten, og at man ikke turde sige, at der var noget kunst, som simpelthen var grimt, og som ikke skulle have statsstøtte. Det har jeg respekt for, og det er noget, der stadigvæk påvirker os i dag.

Pia Kjærsgaard (DF)
Værdiordfører

Peter Rindal var normalt en rolig og velovervejet mand. Men han var rasende gal, som han sad der bag radiomikrofonen i DR’s studie i Kolding. Det var i slutningen af februar 1965, og lagerforvalteren fra den lokale hørfabrik var kommet i studiet, efter han havde igangsat en underskriftsindsamling mod de arbejdslegater, som det nyoprettede Statens Kunstfond var begyndt at uddele til kunsterne.

Peter Rindal mente simpelthen ikke, det kunne være rigtigt, at staten nu også skulle til at brødføde kultureliten og al deres uforståelige, moderne kunst for danskernes skattekroner.

Det var egentlig ikke meningen, at det var ham, som skulle have været i studiet. Protesterne mod arbejdslegaterne var nemlig blevet søsat af et hold slagteriarbejdere i Vejle et par dage forinden. De havde så spredt sig til Kolding, efter Peter Rindal havde hørt om dem.