
Kira Marie Peter-Hansen, der var spidskandidat for SF ved Europaparlamentsvalget, er tirsdag blevet genvalgt som næstforperson i gruppen De Grønne i Europa-Parlamentet.
Det oplyser SF i Europa-Parlamentet til Altinget.
“Det er et stort ansvar og ditto privilegium at få lov til at fortsætte med at stå i spidsen for EU’s grønne politikere,” lyder det fra Kira Marie Peter-Hansen.
Hun blev første gang valgt til ledelsen i De Grønne i 2020. Den gruppe af grønne politikere, hun nu skal stå i spidsen for, gik tilbage til valget.
"Vi er lidt mindre i størrelse, men vi er ikke mindre vigtige af den grund. Det er stadig os, der skal trække resten af Europa-Parlamentet i en grønnere retning,” udtaler Kira Marie Peter-Hansen.
Ledelsen i De Grønne kaldes også for bureauet og består af to forpersoner og syv næstforpersoner.
SF er det eneste parti fra Danmark, som er medlem af gruppen De Grønne.
Ved Europaparlamentsvalget ledte Kira Marie Peter-Hansen SF til at blive Danmarks største parti med 17,4% af stemmerne.
Valgresultatet førte til, at SF fik tre mandater. Udover spidskandidaten Kira Marie Peter-Hansen blev også Villy Søvndal og Rasmus Nordqvist valgt ind.
Kira Marie Peter-Hansen blev valgets største stemmesluger med 178.438 stemmer.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles




















