Bliv abonnent
Annonce
Om  
Simon Kvamm

Simon Kvamm modtager N.F.S. Grundtvigs Pris 2023

Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix
27. oktober 2023 kl. 19.00

Musiker Simon Kvamm er modtager af N.F.S. Grundtvigs Pris 2023.

Det skriver Grundtvigsk Forum i en pressemeddelelse. 

"Simon Kvamm digter om det uundgåelige, når vi omgås livet med hinanden og os selv klodset, opportunistisk og håbefuldt. Han kan tælle til mere end én. Den eneste ene er stillet over for den anden, som venner og i kærlighed, og også politisk, etisk og religiøst. Finurligt og ofte råbende digter han på alle forbindelseslinjerne," lyder det fra Kirsten M. Andersen, formand for Grundtvigsk Forum.

Simon Kvamm var i 1996 med til at starte bandet Nephew. Sidenhen har han stiftet gruppen De Eneste To med Peter Sommer. Hans seneste musikalske projekt er bandet Hugorm, som stadig er aktuelt. 

Udover det musikalske har Simon Kvamm også haft en karriere i satiren. Drengene fra Angora, Rockerne og senest serien Guru er blandt programmerne i musikerens satiriske karriere. 

"Uden rigtig at kunne sætte ord på det, har jeg en fornemmelse og forkærlighed for Grundtvig. At han er en større del af mig, end jeg selv er klar over. At hans tanker og ideer på en eller anden måde ligger nedenunder det hele som en del af de rødder, som vi og jeg til stadighed kan hente næring fra i dag også. At den fornemmelse bliver set og anerkendt, er jeg virkelig taknemmelig for," siger Simon Kvamm.

Prisen har været uddelt siden 2010, og med prisen følger 25.000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026