Da Sofie Linde indtog scenen til Zulu Comedy Galla satte hun med talens magt sexisme på dagsorden og lod humoren falde i baggrunden.
Det satte ild til sexismedebatten og har ført en bølge af afsløringer om sexistisk kultur i ikke kun mediebranchen.
Sofie Linde har derved cementeret sig som kvindelig rollemodel og frontløber for et opgør med uhensigtsmæssige strukturer og kulturer på de danske arbejdspladser.
Hun modtager på den baggrund Vallø Prisen 2020.
Det oplyser den erhvervsdrivende fond Vallø Stift, der hvert år uddeler prisen til en person, forening eller virksomhed, som gør en særlig indsats for at fremme kvinders forhold. Med prisen følger 100.000 kroner.
Med sin tale har Sofie Linde netop gjort en særlig indsats og skriver sig ind i historien som katalysator for en ny kultur og ligestilling, lyder begrundelsen for tildelingen af prisen til tv-værten.
"Når vi taler om sexisme i Danmark, vil der være en tid før og efter Sofie Lindes tale ved ZULU Comedy Galla 2020. Med Vallø Prisen vil vi gerne anerkende det store mod som Sofie Linde har udvist for at fremme kvinders forhold og værdighed," udtaler kammerherre, hofjægermester og kurator for Vallø Stift Christian Castenskiold.
Prisen blev stiftet i 1737 af dronning Sophie Magdalene og er siden da blandt andet blevet tildelt til Anne Kristine Schwartzbach for at være en stærk rollemodel for kvindelige iværksættere og til Margrethe Vestager for hendes indsats som konkurrencekommissær.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- Egander Skov er mere åndemaner end historiker i sin nye bog
- Han har ejet Altinget gennem 26 års vild medieudvikling: ”Jeg skylder Villy Søvndal evig tak”
- Midt i hemmelige forhandlinger støtter Enhedslisten nu medie-forslag fra Moderaterne
- Frivillige presses ud, når kulturlivet bliver mere professionelt. Det gør kulturen mindre levende
- Ordfører advarer mod kollegaernes dyrkelse af kristendom




















