
Viborgs borgmester Ulrik Wilbek har besluttet ikke at genopstille ved kommunalvalget i 2025. Den tidligere håndboldlandstræner stopper dermed som borgmester 1. januar 2026.
Det skriver Viborg Kommune i en pressemeddelelse.
Det er ikke en ny beslutning, Ulrik Wilbek har taget, for han har ikke forestillet sig, at han skulle være borgmester i flere årtier.
"Ved udgangen af 2025 har jeg været borgmester i otte år, og så tænker jeg, at det vil være rigtigt for mig, og måske også for Viborg Kommune, at jeg stopper," siger han.
Beslutningen hænger ikke sammen med hans to nylige sygemeldinger, den ene på grund af en øresygdom i efteråret 2022 og den anden på grund af overanstrengelse i efteråret 2023.
"Hvis mit helbred gjorde, at jeg ikke kunne udføre mit arbejde, ville jeg jo gå af som borgmester nu. Men det er ikke tilfældet, og derfor fortsætter jeg selvfølgelig også perioden ud. Der er stadig mange spændende muligheder i forhold til at gøre Viborg Kommune til et endnu bedre sted at bo og at drive virksomhed i, og den opgave glæder jeg mig til fortsat at stå i spidsen for," siger Ulrik Wilbek.
Ulrik Wilbek har været borgmester i Viborg siden 2018, og han er desuden formand for KL's socialudvalg og for Midtjyllands lufthavn. Han har tidligere været landstræner for både mændenes og kvindernes håndboldlandshold, hvor han var med til at vinde danske medaljer ved flere internationale turneringer.
Indsigt
Charlotte Korsager Winther60 årI dag
Kommunikationschef, Villum Fonden og Velux Fonden
Bjarne Wahlgren80 årI dag
Professor i voksenuddannelse, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet
Preben Kjær85 årI dag
Fhv. direktør i Dansk Automobilhandlerforening og informationschef, SAS, fhv. kommunikationsrådgiver

Peter Skaarup spørger Rasmus StoklundHvilke redskaber anvender myndighederne til at forebygge radikalisering via sociale medier?
Peter Skaarup spørger Jakob Engel-SchmidtHvad er ministerens holdning til, at der på et kommunalt bibliotek afholdes et ramadanarrangement?Besvaret
Udvalget spørger Jakob Engel-SchmidtHvordan tænkes cirkusbranchen inddraget i fordeling af midlerne til cirkus?Besvaret
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også
- Tidligere DF-pressechef: Det svækker folkestyret, når politikerne flygter fra de kritiske medier
- Like og subscribe: EU vil have influencere til at forstå Bruxelles
- Kom med til konferencen, hvor kong Frederik begyndte at kritisere AI
- Konsulent: Hvis vi overbeviser almindelige mennesker om, at AI ikke er for dem, er det kun til elitens fordel

















