Bliv abonnent
Annonce
Om  
Pil Gundelach Brandstrup

Warner Bros. Discovery Danmark finder ny programdirektør i egne rækker

Efter at være tilknyttet Warner Bros. i syv år er Kristian Rosasco nu programdirektør i virksomhedens danske afdeling.
Efter at være tilknyttet Warner Bros. i syv år er Kristian Rosasco nu programdirektør i virksomhedens danske afdeling.Foto: Pressefoto/Warner Bros. Discovery
11. august 2023 kl. 11.00

Kristian Porsgaard Rosasco indtræder den danske ledelse og er ny chef for produktionen af lokalt produceret indhold til Warner Bros. Discovery Danmark.

Det skriver Mediawatch.

"Jeg er meget begejstret for at have fået denne fantastiske mulighed for at arbejde med et dedikeret team om at stå i spidsen for at udvikle og styrke det danskproducerede indhold," fortæller Rosasco.

Den nye programdirektør kommer fra en stilling som programredaktør hos Warner Bros. Discovery Danmark. Han har tidligere været tilknyttet DR som redaktør ved "Vi ses hos Clement" og vært på blandt andet Aftenshowet, TV Avisen og DR Update.

"Vi er glade for, at Kristian havde mod på at indtræde i stillingen som ny programdirektør i Danmark. Kristian har allerede udvist en enestående kombination af erfaring og ekspertise til det danske team," siger Pil Gundelach Brandstrup, nordisk programdirektør for Warner Bros. Discovery.

Kristian Porsgaard Rosasco er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026