Forureningsramte boligejere får håndsrækning

FORURENING: Ny ordning giver forureningsramte boligejere mulighed for at optage afdragsfrie, statsgaranterede lån, så forurenede grunde kan blive renset med det samme.
Nikolaj L. Simonsen

Hvert år bruger staten 420 millioner kroner på at rense forurenede grunde i Danmark. De forurenede grunde renses i prioriteret rækkefølge, hvilket betyder op til 14 års ventetid i visse sager. Således står 400 boligejere på nuværende tidspunkt på venteliste for at få renset deres forurenede grund. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

Derfor har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) iværksat en ordning, der giver de forureningsramte boligejere mulighed for at optage afdragsfrie, statsgaranterede lån til oprydning på forurenede grunde.

Ordningen sikrer, at man kan optage et lån i banken, og derefter sørger regionen for oprydning med det samme. Boligejeren skal kun betale for oprettelse af lånet og renter. Staten betaler en del af renten svarende til nationalbankens udlånsrente. Når det bliver boligejerens tur på ventelisten via værditabsordningen, betaler staten det lånte beløb til boligejeren, der således kan indfri sit lån.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00