Nye ansigter hos Orbicon
Der er nye ansigter at finde på Orbicons kontor i Roskilde. Den rådgivende ingeniørvirksomhed har nemlig ansat Julie Katrine Jensen og Bo Fisker Pedersen som projektledere i henholdsvis afdelingen for jordforurening og grundvand og afdelingen for klimatilpasning og byudvikling.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
39-årige Julie Katrine Jensen skal som projektleder i afdelingen for jordforurening og grundvand blandt andet arbejde med håndtering af forurenet jord og byggeaffald. Julie Katrine Jensen har tidligere været ansat i Miljøstyrelsen, Rambøll samt Teknik- og Miljøforvaltningen hos Københavns Kommune, og har derfor allerede stor erfaring fra området.
Julie Katrine Jensen er uddannet Forstkandidat og ph.d. i Miljøkemi fra Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer.
37-årige Bo Fisker Pedersen er ny projektleder inden for klimatilpasning og byudvikling og skal fremover arbejde med projektledelse og projekter inden for traditionelle og alternative rekreative regnvandsanlæg. Bo Fisker Pedersen er uddannet fra Ingeniørhøjskolen i Ballerup og var ansat i Orbicon fra 2005 til 2014, hvor han skiftede til Cowi. Efter godt halvandet år hér vender han nu tilbage til Orbicon i Roskilde.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet















