40 millioner kr. til ny miljøteknologi
Kristian Dalsgaard
ResearcherDanmark skal være i front med ny miljøteknologi.
Sådan lyder det fra miljøminister Ida Auken (SF), der står klar med 40 millioner kroner til virksomhederne med de gode idéer, eksempelvis inden for vandbesparende teknologier.
Virksomhederne kan søge tilskud til projekterne via det såkaldte Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Miljøministeren har med opbakning fra alle Folketingets partier netop fastlagt rammerne for ansøgningsrunden i 2012.