Professor og naturkonsulenter: Disse fem benspænd skal løses, hvis biodiversitetstabet skal standses

Mange af de dyreholdere, vi besøgte, havde en god forståelse for naturpleje, men oplevede desværre modstand, når deres viden skulle omsættes i praksis.

I Danmark har vi nemlig regler og støttevilkår, som enten forhindrer eller komplicerer den gode naturforvaltning eller belønner en dårligere forvaltning.

Det første benspænd er, at støtten belønner traditionel landbrugsdrift frem for at belønne den naturvenlige græsning.

Den højeste støtte opnås ved at kombinere grundbetaling med plejegræsordningerne og for at få grundbetaling, skal naturområdet fremstå ordentligt og ryddeligt.

"Administrativt mareridt"

Der er skrappe regler for mængden af buske og træer, og der må ikke være større områder, som dyrene fravælger at græsse.

Desuden skal arealet være tydeligt græsset ned af dyrene sidst på sommeren, hvor Landbrugsstyrelsens kontrollanter kommer på besøg.

Reglerne tvinger dyreholdere gennem et administrativt mareridt af dispensationsansøgninger.

Rasmus Ejrnæs m.fl.
Se afsendere i faktaboks

Reglerne tilskynder dyreholderne til overgræsning eller til at brakpudse naturarealerne for at leve op til kravene.

For insektfaunaen er hård sommergræsning eller maskinslåning en økologisk katastrofe, fordi hovedparten af insekternes levesteder bliver ødelagt.

Det andet benspænd er, at man mange steder i landskabet kan få en høj arealstøtte til at udlægge arealer i bio-ordninger.

Bio-ordningerne har også biodiversitet som erklæret formål, men her er græsning forbudt.

Det er en rigtig dårlig idé, fordi mangel på græsning er lige så skadeligt for biodiversiteten som overgræsning.

Vi frygter, at bio-ordningerne kan komme til at blokere for etablering af store sammenhængende naturområder i ådale og kystlandskaber.

Det tredje benspænd er, at dansk lovgivning er skrevet for at tilgodese skovbrug, afledning af vand, dæmpning af klitter og uhindret trafik, frem for at tilgodese den vilde natur.

Reglerne tvinger dyreholdere gennem et administrativt mareridt af dispensationsansøgninger, før de kan lade dyrene græsse i store sammenhængende områder.

Lovgivningen anskuer græssende dyr som problematiske frem for ønskede, og ved at forbyde eller vanskeliggøre græsning i skov, dyrs færdsel på småveje og dyrs adgang til vandløb, forhindrer man i praksis store sammenhængende græsningsområder.

Der findes ganske vist dispensationsmuligheder for for eksempel skovgræsning, men ofte bliver der givet afslag med begrundelse i, at det vil påvirke skovdriften – også selv om ejer ikke ønsker en skovdrift på arealet.

Potentiale i større områder

Antallet af tilladelser og dispensationer man skal have i hus, inden man kan lukke dyrene ud i naturen, kan være meget omfattende.

Det gør det ikke nemmere, at de skal indhentes hos mange forskellige myndigheder, som ikke nødvendigvis arbejder sammen: Kommuner, Kystdirektoratet, Miljøstyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Fredningsnævnet, Slots- og kulturstyrelsen, Fødevarestyrelsen og politi.

Det kan i nogle tilfælde tage flere år at få alle tilladelser på plads.

Det fjerde benspænd er, at naturområderne ofte er for små og ensformige til, at dyrene kan trives i områderne året rundt uden at blive tilskudsfodret.

Et naturområde er først optimalt til helårsgræsning, hvis det både indeholder tørre bakker, våde enge og områder med skov og krat.

Så kan dyrene vælge et varieret fødeudbud, de kan søge læ i skoven, og de kan finde tørt leje.

Der er store potentialer for at forvalte naturen i meget større, sammenhængende områder end tilfældet er i dag.

Men komplekse ejerforhold gør det til en næsten umenneskelig opgave at få indgået de nødvendige aftaler med en broget lodsejerkreds om at skabe store sammenhængende græsningslandskaber.

Det femte benspænd er, at dyrevelfærd er blevet et naturpolitisk stridspunkt i debatten om vildere natur.

Dyr på helårsgræsning har et mere frit liv med blandt andet god plads til naturlig adfærd og et mere forskelligartet fødegrundlag.

Til gengæld har dyrene større risiko for at blive udsat for blandt andet dårligt vejr, parasitter og rovdyr end dyr på stald samt større udsving i huld, da fødegrundlaget er forskelligt over året.

Gentagen chikane

Udegående dyr er langt mere synlige end stalddyr og dermed også mere udsat for dyreaktivisters anmeldelser og chikane.

På vores rundtur har vi mødt flere dyreholdere, der udfører naturpleje med helårsgræssende dyr, som har oplevet gentagen chikane med en markant forringelse af deres arbejdsmiljø til følge.

Vi har som samfund brug for, at de ambitiøse naturplejere ikke mister modet.

Rasmus Ejrnæs m.fl.
Se afsendere i faktaboks

Chikanen rammer ikke kun dyreholdere, men også forskere, dyrlæger og beslutningstagere i stat, kommuner og fonde, hvilket skaber uro og usikkerhed hos dem, som skal igangsætte projekter eller rådgive om naturvenlig græsning.

Vi står netop nu over for en gennemgribende forandring af Danmarks landskaber.

Klimakrisen, vandmiljøkrisen og den grønne trepart, vil medføre at store arealer med marker bliver taget ud af omdrift, og EU's biodiversitetsstrategi og forordning om naturgenopretning kræver en bedre og mere naturvenlig græsning.

Hvis vi skal lykkes med at standse biodiversitetstabet i Danmark, er det nødvendigt at løse de fem nævnte benspænd.

Vi har som samfund brug for, at de ambitiøse naturplejere ikke mister modet, men i stedet bliver til endnu flere.

Dette kan kun ske, hvis vilkårene for den gode naturpleje bliver langt bedre og mere favorable end i dag, hvor unødigt tunge og trættende regler og formålsstridige støtteordninger medfører en effektløs og til tider naturskadelig pleje.