Biolog: Vi lyver for os selv

DEBAT: Hvis naturens mangfoldighed er et fælles gode, så er det på høje tid, at vi stopper med at lyve for os selv. Sandheden er, at vi ikke for alvor under de andre arter en del af pladsen, skriver biolog Rasmus Ejrnæs.

Af Rasmus Ejrnæs
Biolog og seniorforsker ved Aarhus Universitet

Lørdag blev jeg udnævnt til artsambassadør i Aarhus sammen med 32 andre borgere. Mens andre blev ambassadører for eksempelvis mælkebøtte, snog og mursejler, så fik jeg æren af satans rørhat. Så hvorfor ikke give ordet et øjeblik til satans rørhat?

"Jeg er satans rørhat. Jeg er en af de allerflotteste rørhatte i den danske natur. En motherfucker af en rørhat, med tyk, rødanløben stok, askehvid hat og rødorange rørmundinger.

Jeg er giftig for mennesker, og når jeg bliver gammel, stinker jeg fælt af gylle. Jeg er sjælden, så sjælden at jeg er tildelt betegnelsen sårbar på den danske rødliste over truede arter. Jeg bor under træer, men ikke i en hvilken som helst skov. Det skal være store, gamle bøgetræer eller egetræer, som jeg kan danne symbiose med, og jordbunden skal være varm og gerne kalkrig, men uden et tykt muldlag. Sådanne steder står jeg side om side med min sjældne fætter djævle-rørhat og en perlerække af sjældne ridderhatte, knoldslørhatte og koralsvampe.

Vores levested er truet, for løvtræerne fældes i deres ungdom og erstattes ofte af nåletræer. Desuden plantes træerne alt for tæt for vores smag, det var bedre dengang, der var græssende urokse og bisoner i skovene. Nu om dage må der jo ikke være græssende dyr i skovene. Byernes parker kunne vi godt have levet i, men træerne får ikke lov at blive gamle i byerne, og jorden bliver ødelagt med kunstgødning. Nu har vi kun nogle få stejle kystskrænter tilbage med gamle bøgetræer på varm jordbund. I Marselisborgskovene, Vosnæs Pynt og Havskov. Mine ønsker til arealplanlægningen i Danmark kommer her: Flere gamle bøge- og egetræer, i skove og parker med store græssende dyr og rigeligt med lysindfald."

Vi fråser med pladsen
Satans rørhats levestedsønsker står ikke præciseret i Teknologirådets rapport, og det samme gælder for rødlig perlemorssommerfugl, kæmpe-pigsvamp, blank seglmos, engryle, birkemus, lungelav, hyldegøgeurt, månetorbist og alle de andre flere end tusinde arter på den danske rødliste. De er dårligt repræsenteret, når vi mennesker lægger planer. Når så mange arter i dag er truede, skyldes det, at vi bruger en stor del af Danmarks areal til landbrug, huse og veje. Men det skyldes også, at vi frådser med den resterende plads.

Det er faktisk let at finde 15-20 procent af det danske landareal, som vi strengt taget ikke behøver at bruge til huse, veje og afgrøder og derfor principielt kunne undvære til alle de andre arter. Men i dag er disse 15-20 procent også underlagt menneskers luner. Afvanding, gødskning, tilplantning, tømmerhugst, flisning, kystsikring, fodring og masseudsætning af skydefugle er blot nogle af følgerne, når mennesker bestemmer.

Løgn med løgn på
Selvom næsten ingen områder i Danmark er reserveret til naturen, så lyver vi rask væk om dette. Enge som må gødes og omlægges og drives under landbrugslovens regler kalder vi natur, og skove som drives forstligt med produktion for øje kalder vi natur. Vi bilder hinanden ind, at økologisk landbrug også giver en fin natur. Vi etablerer nationalparker uden nogen reel naturbeskyttelse, og vi holder honningbier som husdyr i byerne og bilder os ind, at det gavner den vilde natur.

Det er løgn med løgn på, og det er svært at se, hvilket formål løgnen tjener. Det skulle da lige være hensynet til vores selvbillede, for vi vil jo gerne fremstå gode og grønne. Måske lyver vi også for at kunne fastholde vores privilegier. Vi elsker vores ejendomsret. Vores uindskrænkede ret til at bestemme, hvad der skal ske på den jord, vi ejer. Satans rørhat bor tavst til leje, og det er lettest sådan.

Hvis naturens mangfoldighed er et fælles gode for os danskere, så er det på høje tid, at vi holder op med at lyve. Sandheden er, at vi ikke for alvor under de andre arter en del af pladsen.

Forrige artikel L&F: Danmark er og bliver et landbrugsland L&F: Danmark er og bliver et landbrugsland Næste artikel Teknologirådet: Plads til både guld og grønne skove Teknologirådet: Plads til både guld og grønne skove
  • Anmeld

    Jesper Dybbro · Ambassadør for Nældens takvinge

    Tak

    Vel talt Satans rørhat og Rasmus!

  • Anmeld

    Finn Wiesneck

    Jooo, men...

    satans rørhat har jo ingen materiel værdi. Hvis den forsvandt helt villle det ikke påvirke bruttonationalproduktet, mængden af turister eller landbrugets indtægter f. eks. Kun de færreste politikere ville begræde tabet, ligesom de fleste danskere blot ville trække på skuldrene. Findes der menneskekulturer, der er gået under på grund af ødelæggelse af biodiversiteten? Næppe, men i nogle øjeblikke ville jeg ønske det, så vi havde argumenter mod ødelæggelsen af vores vilde natur. På en ø i Hebriderne indførte man pindsvin, der skulle æde snegle, men de åd også lundernes æg. Lunderne tiltrak mange turister, som udgjorde en stor del af indtægten på øen. Nu fanger man alle plndsvinene og sætter dem ind på fastlandet. Satans rørhat, kan du ikke finde et lignende argument, der kan redde dig?

  • Anmeld

    Bjørn Djupvik · Lærer

    Egenværdi...

    Finn - mener du virkelig at det eneste argument for at redde en art, er om den gavner BNP? Er det eneste perspektiv vi kan have på verden, at vi mennesker er på toppen, og at alt andet kun kan vurderes ud fra, hvor stor nytteværdi det har for os? Det er da bare uendelig trist.......

  • Anmeld

    Karsten Thomsen, Verdens Skove · Lektor, PhD i skovøkologi

    Del dette med venner og beslutningstagere!

    Det er helt centrale pointer, som Rasmus Ejrnæs her formulerer om naturpolitik i vores land.!
    Enhver med fremsyn og gode ønsker for en rigere natur herhjemme bør opfordre slægt og venner til at læse det, især dem i folketing, kommunalråd, brugerråd og andre steder, hvor der træffes beslutninger om og laves politik af betydning for de immatrielle værdier i vore landskaber.

  • Anmeld

    Finn Wiesneck

    Nej ... tværtimod...

    Til Bjørn Djupvik: Min sarkasme er åbenbart ikke tydelig nok. Jeg er enig med dig. Jeg prøver at beskrive den gængse holdning til biodiversitet hos mange beslutningstagere. Desværre er min sarkasme over dette ikke tydelig nok. Mange beslutningstagere efterspørger begrundelser for at bevare dette eller hint og for dem er det ikke nok, at vi kan nævne navnet på et sjældent dyr eller plante, der efter vores mening bør bevares. Jeg leder efter begrundelser, der er hardcore nok til at politikere kan se fornuften i at bevare biodiversiteten. Ofte er det økonomiske argumenter eller dårlige konsekvenser for mennesker, der kan røre lokal eller landspolitikere. Det bliver ofte kaldt føleri og hippitankegang, når man ønsker, at naturen skal bevares for naturens egen skyld.

  • Anmeld

    Erik Thomsen · Biolog

    værdi eller ej...

    Det er da ikke så dårligt at kunne slå svigermor ihjel... Håber ikke hun læser med...