Brosbøl: Naturplan bliver mit svendestykke

Jeg vil være naturens minister, så det forpligter. Derfor har jeg store forventninger til, at Naturplan Danmark bliver en ambitiøs plan for dansk natur. Det er en hovedopgave, som jeg vil lægge rigtig mange kræfter i.

Kirsten Brosbøl (S)
Miljøminister

Hun har ikke haft tid til at skifte møbler og billeder i minister-hjørnekontoret. Til gengæld har den nytiltrådte miljøminister Kirsten Brosbøl (S) haft tid til at lægge planer for den danske natur.

”Vi har nogle større tiltag på vej, som kommer til at fylde en del i slutningen af 2014. Det drejer sig dels om Naturplan Danmark og dels om opfølgningen på Natur- og Landbrugskommissionen. Det har jeg store forventninger til,” siger hun.

Naturplan Danmark er en del af regeringsgrundlaget fra 2011, men endnu er der ikke sket noget. Brosbøl understreger, at planen endnu ikke er klar, så derfor kan hun ikke gå i detaljer. De store linjer ligger dog fast.

”Naturplan Danmark kommer til at have to hovedben. Det første handler om, hvordan vi får mere og mere sammenhængende natur, så vores mange små naturområder bliver bundet sammen i et netværk. Det andet ben er en biodiversitetsstrategi, som bliver vores opfølgning på vores biodiversitetsforpligtelser,” forklarer miljøministeren.

”Jeg vil være naturens minister, så det forpligter. Derfor har jeg store forventninger til, at Naturplan Danmark bliver en ambitiøs plan for dansk natur. Det er en hovedopgave, som jeg vil lægge rigtig mange kræfter i,” siger hun og fortsætter:

”Naturplanen skal gøre en reel forskel og skal bidrage til at standse tilbagegangen i biodiversitet. Den bliver et svendestykke for mig.”

Hun forklarer, at Naturplanen både vil indeholde en oversigt over de indgangværende indsatser og rumme nye initiativer, som dækker alle elementer af naturen: agerland, skove, havmiljø osv.

Indsats i skovene
Forskere har længe peget på, at statens skove var et af de steder, hvor man kunne gøre meget for at forbedre biodiversiteten. Og netop skovene har Brosbøl kig på.

”Vi er i gang med at lave nye driftsplaner for de statslige skove. Det er en stor øvelse, hvor biodiversiteten skal opprioriteres. Vi vil etablere flere vådområder, græsningsskov og flere lysåbne arealer for at fremme biodiversiteten,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har fokus på, hvordan driften af statens skove kan bidrage til at nå biodiversitetsmål.”

Også for det marine miljø skal der gøres en indsats, forsikrer ministeren.

”Vi er i gang med en plan for, hvordan vi beskytter de særligt følsomme områder i havene.” 

Et år efter kommissionen
I disse uger er det et år siden, at Natur- og Landbrugskommissionen kom med sin rapport og sine anbefalinger til, hvordan man både kan skabe vækst i landbruget og få mere og bedre natur. Den politiske opfølgning er indtil nu udeblevet. Men det er på vej, fortæller Brosbøl.

”Vi er i fuld gang med at følge op på anbefalingerne. Noget vil komme i regi af vækstplanen, andre anbefalinger vil indgå i Naturplan Danmark. Men noget af arbejdet tager lang tid, for eksempel spørgsmålene om helt nye reguleringsmekanismer for landbruget,” siger hun.

”Det er vigtigt for mig, at vi ser på alle anbefalingerne og enten sætter flueben eller minus ud fra dem. Jeg er ved at få lavet en status, så vi kan se, hvad vi skal arbejde videre med, og hvis der er nogle, som vi ikke skal arbejde videre med, så skal vi have en klar begrundelse for det.”

Slaget om naturfonden
Den nationale naturfond er en af de anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen, som der allerede bliver arbejdet med. Fonden blev vedtaget med finansloven sidste år, og to private fonde stod klar med støtte. Siden er fondene og regeringen imidlertid blevet så uenige om fondskonstruktionen, at den ene fond har truet med at trække støtten.

Miljøminister Kirsten Brosbøl tror dog stadig, at parterne kan nå til enighed.

”Jeg er meget fortrøstningsfuld, for det er i alles interesse, at fonden bliver til noget. Det er fantastisk, hvis vi ved fælles hjælp kan fremskaffe 875 millioner kroner til ny natur, så jeg tror, at vi finder en model, som alle kan leve med.”

Hun mener, at fonden både kan bidrage med mere og bedre natur, og samtidig være med til at gøre naturen til et folkeligt projekt.

”Jeg er meget begejstret for fonden, som vi jo skal have til at vokse. Ambitionen er, at det skal være en levende fond, som løbende får bidrag. Det kan både være fra helt almindelige danskere og fra større virksomheder, som har lyst til at bidrage. Det er en kæmpestor styrke, hvis vi kan få den folkelige forankring,” siger miljøministeren.

På Miljøudvalgets høring om fonden tidligere på året blev det diskuteret, om fonden primært skulle fokusere på større prestige natur-områder, eller om den skulle købe mange små områder tæt på de borgere, der skal bidrage.

Kirsten Brosbøl understreger, at fonden bliver uafhængig, så hun ikke får indflydelse på, hvilke prioriteringer den sætter i søen.

”Armlængde-princippet gælder, men jeg bed mærke i, at Det Miljøøkonomiske Råd i dets seneste rapport skrev, at de naturværdier, som ligger tættest på borgerne, også har den største rekreative værdi. Det er et spændende perspektiv at have med,” siger hun.

Bildæk i Libanon
Den folkelige opbakning er central, hvis naturfonden skal få afgørende betydning for natur og biodiversitet. Men i det hele taget er det vigtigt for den nye miljøminister, at befolkningen forstår de natur- og miljøpolitiske beslutninger.

”Alle mennesker er jo i berøring med miljøpolitikken. Det er luften, vi indånder, vandet i vandhanerne, og skraldet i skoven. Det er derfor en meget vigtig ambition for mig, at vi får formidlet miljøpolitikken, så den er i øjenhøjde,” siger Brosbøl.

Hun boede kort før sin udnævnelse med sin familie i Libanon, og ikke mindst oplevelserne herfra bestyrker hende i, at det er vigtigt med en stærk miljøpolitik – og en folkelig opbakning til den.

”I Libanon er der ikke en miljølovgivning, der tager hånd om den fælles natur. Så brænder man sine bildæk af i grøften. I Danmark har vi en god lovgivning, der sikrer vores grundvand og kyster, og at vi kan genanvende vores affald. Og samtidig har vi en stærk fællesskabsfølelese for vores natur og miljø. Det samspil er en stor styrke.”