Coop lancerer dyrevelfærdsmærke i protest
Efter miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) sammen med Dansk Supermarked og dyrevelfærdsorganisationernes fællesorganisation, Doso, har lanceret det stjernebaserede dyrevelfærdsmærke, har Coop i protest lanceret deres eget mærke.
Mærket har højere niveau af dyrevelfærd og skal holde fast i økologien og frilandsmærkerne som selvstændige mærker, hvor økologien rangerer højest.
Grunden til regeringens mærke er, at der mangler et dyrevelfærdsmærke under niveauet for økologi og friland. Coop vil senere offentliggøre, hvem de vil lave mærket sammen med, men der er tale om forskere og toneangivende NGO'er, oplyser Coops chef for samfundsansvar, Signe Frese.
"Vi forventer en niveaudeling. Vi ved endnu ikke, om det bliver en til to eller tre eller fire niveauer. Det har vi ikke lagt os fast på endnu. Vi kan dog sige helt sikkert, at frilandsproduktionen og den økologiske produktion ikke bliver lagt sammen," siger Signe Frese til Landbrugsavisen.
Det nye mærke skal som minimum ved grise have krav om 30 procent mere plads i forhold til lovkravet samt 100 gram halm om dagen.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet















