Bliv abonnent
Annonce
Om  
Emma Sander Poulsen

Danmarks Naturfredningsforening stjæler Heunickes ministersekretær

Miljøminister Magnus Heunicke mister sin ministersekretær Emma Sander Paulsen, som skifter job til Danmark Naturfredningsforening.
Miljøminister Magnus Heunicke mister sin ministersekretær Emma Sander Paulsen, som skifter job til Danmark Naturfredningsforening.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
3. november 2023 kl. 14.38

Danmarks Naturfredningsforening har rekrutteret en af Magnus Heunickes centrale medarbejdere i miljøministeriet.

Ministersekretær, Emma Sander Paulsen, som både har arbejdet under Magnus Heunicke og tidligere miljøminister Lea Wermelin, er skiftet til Danmarks Naturfredningsforening.

Her skal hun som politisk rådgiver hjælpe foreningen med politisk interessevaretagelse.

Det oplyser Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse til Altinget.

En af de stærkeste talenter på Slotsholmen

Ansættelsen af Emma Sander Paulsen sker som en del af en oprustning af Danmarks Naturfredningsforenings arbejde med politisk interessevaretagelse, oplyser afdelingschef i DN Jens Anton Tingstrøm Klinken.

"Vi er stolte over at kunne tiltrække et af de stærkeste talenter på Slotsholmen til den grønne sag. Emma kommer til at styrke vores strategiske arbejde med interessevaretagelse på Slotsholmen, og bringer en helt unik viden og netværk med sig ind i vores forening fra mange års arbejde helt centralt i det politiske maskinrum i Miljøministeriet," forklarer han.

Emma Sander Paulsen skal i sin nye rolle som politisk rådgiver arbejde tæt sammen med Mads Brenø, som netop er tiltrådt Danmarks Naturfredningsforening fra en stilling som souschef i Venstres pressetjeneste.

Hendes opgaver bliver at bidrage til politisk interessevaretagelse, engagere ungdomspolitikere i den grønne omstilling gennem Grønt Akademi og bidrage til at styrke DNs lokalpolitiske indsatser. 

Hun har tidligere arbejdet i Miljø- og Fødevareministeriet som fuldmægtig.

Emma Sander Paulsen tiltrådte stillingen 1. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026