Naturfredningsforening i hård kritik af nye vækstområder ved kysterne

Det kan få vidtrækkende konsekvenser for kystlandskabet, hvis nye udviklingsområder i kystnærhedszonen bliver udført på den måde, som Erhvervsstyrelsen lægger op til.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening.

”Det kommer ærlig talt bag mig, at kommunerne kan lave udviklingsområder, der er lige så store, som den by der ligger ved siden af. Det er en helt reel trussel, der kan få vidtrækkende konsekvenser for kysternes åbne landskaber,” siger leder for lokale sager, Nina Larsen Saarnak, og fortsætter:

”Fra politisk side har man besluttet, at man ikke vil droppe kystnærhedszonen. Men nu lægger man op til, at meget store dele af zonen potentielt bliver ophævet.”

Samlet set tror jeg, der er fundet en fornuftig balance, som giver kommunerne flere muligheder, men med fortsat beskyttelse af natur og værdifulde landskaber.

Brian Mikkelsen (K)
Erhvervsminister

Kritikken kommer som reaktion på et udkast til en vejledning til udviklingsområder inden for kystnærhedszonen, som Erhvervsstyrelsen, der hører under erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), netop har haft i høring. Udviklingsområderne er en ny mulighed for kommunerne til at skabe vækst og udvikling, som blev aftalt af blå blok og Socialdemokratiet ved sidste års store aftale om en ny planlov.

Er det virkelig, hvad politikerne har tænkt sig?
Da aftalen blev indgået, fejrede både Konservative og Socialdemokratiet, at de fik forpurret den daværende V-regerings drøm om helt at ophæve kystnærhedszonen. Men udviklingsområderne er – ifølge Danmarks Naturfredningsforening –  for vidtgående.

DN’s kritik handler om de eksempler til udpegninger (se et af dem nedenfor), som bliver præsenteret i den nye vejledning. Men også om at der er tale om en kontinuerlig proces.

”Man kan søge om de her områder ret jævnligt, og kommunerne skal ikke give nogen særlig begrundelse for, hvorfor det er nødvendigt. Er det virkelig det, politikerne har tænkt, når de samtidig siger, at de vil bevare kystlandskabet gennem kystnærhedszonen?” spørger Nina Larsen Saarnak.

Foto: Eksempel på udviklingsområde fra Erhvervstyrelsens vejledning

Kyster i fokus
Under sidste forårs planlov-forhandlinger var diskussionen om byggeri og udvikling ved kysterne helt centrale. V-regeringen lagde blandt andet op til helt at afskaffe kystnærhedszonen, som stiller særlige restriktive krav fra strandbeskyttelseslinjen og tre kilometer ind i landet. Strandbeskyttelseslinjen er som udgangspunkt en forbudszone, der går fra vandkanten og 300 meter ind i landet.

Men både Socialdemokratiet og Konservative stod stejlt på, at kystnærhedszonen ikke skulle ophæves. I stedet blev man enige om, at kommunerne kunne søge om at udlægge udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Målet er at skabe potentiale for vækst og udvikling i lokalsamfundet. Derudover skal der sikres mere tidssvarende rammer for landbruget og nye muligheder for udvikling af landsbyerne. Og så får borgere og virksomheder samme umiddelbare rettigheder, som gælder for den mere lempelige landzone, lyder det i vejledningen.

Naturhensyn
Men der er dog ikke tale om fri leg. Udviklingsområderne må ikke ligge, hvor der er særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser. Herunder også de områder som kommunerne skal udpege til Grønt Danmarkskort. Og som udgangspunkt skal områderne ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet. Der bliver heller ikke ændret på regler for sommerhuse, samt ferie- og fritidsanlæg.

Men de restriktioner får ikke DN til at klappe i hænderne:

”Det er rigtig fint, at man har taget de hensyn til naturen og landskabet, men det ændrer ikke på, at det er ved kysterne, at man har mest sammenhængende natur og at kystlandskaberne ikke kun omfatter de områder, der er udpeget som særligt værdifulde,” siger Nina Larsen Saarnak.

Minister: Vi har fundet en fornuftig balance
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skriver i en mail til Altinget, at han får mange henvendelser om udviklingsområderne for tiden. Og at ikke alle har samme indstilling som DN.

"Nogle synes – modsat DN – at vi ikke er gået langt nok, og beklager at der fortsat vil være mange restriktioner i kystnærhedszonen. Samlet set tror jeg, der er fundet en fornuftig balance, som giver kommunerne flere muligheder, men med fortsat beskyttelse af natur og værdifulde landskaber," skriver Brian Mikkelsen.

Han peger på, at udpegningen af udviklingsområderne skal ske i sammenhæng med kommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort, så der på den måde sikres natur- og miljøbeskyttelseshensyn. Og så vil han selv holde et vågent øje:

"Jeg vil i behandlingen af ansøgningerne se på sammenhængen på tværs af kommunegrænser, herunder hensynet til de nationale interesser i kystlandskabet og sammenhængen til det kommunalt udarbejdede Grønt Danmarkskort. På den måde vil udviklingsområderne give nye muligheder, samtidig med at kystnærhedszonen bevares,” skriver Brian Mikkelsen.

KL: Nervøsitet bliver gjort til skamme
I kommunerne er der glæde over udviklingsområderne. Og formanden for miljø- og teknikområdet i KL, Jørn Pedersen (V), mener ikke, der er grund til at bekymre sig for de åbne kyster.

”Vi er grundlæggende enige i, at vi skal holde fast i kysterne, som de er. Men det er for rigidt i dag, hvor der kun kan skabes udvikling tre kilometer fra kysten. Der er områder ud til vandet, hvor man fint kan udvikle, men der er naturligvis også steder, man ikke kan,” siger Jørn Pedersen.

Han mener langt fra, at der kommer udviklingsområder alle de steder, hvor det teoretisk kan lade sig gøre med den nye vejledning.

”Lad os nu se, hvor meget der bliver søgt. Jeg tror, at nervøsiteten vil blive gjort til skamme,” siger Jørn Pedersen.

Han kan dog godt finde et lille hår i suppen. Nemlig, at første ansøgningsrunde allerede ligger i efteråret 2017.

”Det er lige kort tid nok, og derfor bør der indføres en ekstra ansøgningsrunde til områderne,” siger Jørn Pedersen.