Bliv abonnent
Annonce

Europa-Parlamentet siger ja til omstridt gas

Blandt andre Polen har store interesser i skifergas.
Blandt andre Polen har store interesser i skifergas.Foto: euparl.eu
20. september 2012 kl. 21.00

Fakta

Skifergas er en type gas, som er fanget inde i skifersten, i modsætning til mere konventionelle naturgasformer, der er fanget i store gaslommer under lag af sten - i Danmark af typen Alun Skifer.

Skiferen findes flere forskellige steder langt nede i den danske undergrund ofte på flere kilometers dybde.

Gassen findes mellem skiferlagene og udvindes gennem en metode, der hedder frakturering, dvs. at en blanding af vand, salt og kemikalier pumpes ned i undergrunden, så de naturlige fraktioner i skiferen revner, og gassen kan pumpes ud.

Metoden til indvending af skifergas har været kritiseret for, at det er uklart, hvor den væske man pumper ned i undergrunden ender efterfølgende. Desuden er kritikken, at man ikke ved præcis hvilke kemikalier, der er tale om.

Ved udvindingen af skifergas udledes metangasser. 


Kilde: Altinget.dk

Et skift til skifer er med denne uges afstemning i Europa-Parlamentet kommet et skridt tættere på virkeligheden. Miljøudvalget og industriudvalget stemte nemlig ja til den omstridte, nye energikilde, der gemmer sig dybt under den europæiske muld. 

Kritikere mener, at man endnu ved for lidt om de miljømæssige konsekvenser, og at selve udvindingen kan være meget miljøfarlig. Derfor kræver miljøudvalget også regler for boringen efter gassen, som skal sikre miljøet og i høj grad grundvandet. 

"Det er et godt kompromis, for det åbner for, at medlemslandene i den lange ende selv kan bestemme. Jeg havde bare gerne set, at man havde ventet lidt," siger Anna Rosbach, MEP og medlem af miljøudvalget.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026