Forsker om Novana-rapport: Alarmerende tendenser for naturen

INTERVIEW: For første gang er der udgivet en rapport om udviklingen i naturtypernes tilstande, der er målt over en tolvårig periode. Der er tegn på forværring, lyder det fra forsker bag.

Det går ned ad bakke for den danske natur.

Det fremgår af en ny Novana-rapport om naturtyper på land.

”Der er nogle alarmerende tendenser. For 11 ud af de 17 naturtyper, hvor vi har overvågningsdata fra perioden 2004 til 2015, er der tegn på en forværring af tilstanden,” siger Bettina Nygaard, seniorrådgiver ved Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.

Målt over tolv år
Sammen med syv andre fagrapporter og en opsamling udgav DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet i midten af januar en rapport om naturens tilstand.

I forhold til de andre fagrapporter adskiller rapporten om landjordens naturtyper sig ved at være en sammenfatning af målinger foretaget i en periode fra 2004 til 2015, mens mange af de øvrige målinger udgives årligt.

Ifølge Bettina Nygaard er det første gang, man skildrer, hvordan tilstanden i de forskellige naturtyper har udviklet sig over en så lang årrække.

Rapporten viser resultaterne af observationer af 33 naturtyper, der repræsenterer den danske natur bredt. Udgangspunktet er habitatområder, der er udpeget på baggrund af EU’s Habitatdirektiv. Områderne indgår som en del af Natura 2000.

Direktivet forpligter medlemslande at bevare udvalgte arter og naturtyper, som er karakteristiske, sjældne eller truede i EU. Desuden har Danmark en politisk målsætning om at stoppe naturens tilbagegang inden 2020.

Flere årsager til forværring
Ifølge Bettina Nygaard har man ikke udarbejdet et samlet overblik over tilstanden på tværs af naturtyperne. Det overblik gives hvert sjette år i den såkaldte Artikel 17-rapportering, som sidst blev foretaget i 2013.

Men konklusionen på observationerne er en forværring af forskellige årsager, og det giver grund til bekymring, fastslår hun:

”Overvågningsdata peger på, at der er et fald i antallet af arter, der er følsomme over for tilgroning, øget tilgængelighed af næringsstoffer og afvanding i en række naturtyper. På strandeng, i klitlavning, enebærklit, tørt kalksandsoverdrev, kalkoverdrev, aktiv højmose, kildevæld og rigkær er der tegn på en stigende mængde næringsstoffer,” siger Bettina Nygaard.

Hun fortsætter:

”I nogle af naturtyperne er der også stigning i dækningen af høje vedplanter. Det er et skidt tegn, fordi det er levesteder for arter, der er afhængige af en lavt-voksende og åben vegetation. Hvis tingene gror til, vil lys- og varmeafhængige plantearter og insekter, der er knyttet til dem, blive udkonkurreret.”

Forbedringer kan ikke måles endnu
Tilgroningen skal dog tages med et mindre forbehold, da der allerede er lavet forbedrende tiltag. Blandt andet er der indgået naturplejende aftaler med lodsejere om at sætte græssende dyr ud for at fjerne nogle af de højt-voksende planter.

Men effekten har ikke vist sig i observationerne, eftersom indsatsen er sat i gang sent i målingsperioden. Forskerne forventer, at de forbedrende tiltag vil kunne ses fremadrettet.

Yderligere forværring fremover
Værre ser det dog ud med den øgede mængde næringsstoffer, som der ifølge Bettina Nygaard ikke er lavet tiltag for at ændre. Og det vil føre til en yderligere forværring i årene fremover.

”Arterne responderer på tilgængeligheden af næringsstoffer. Det kræver en stor indsats, hvis man vil afhjælpe det,” siger hun og fortsætter:

”Udfordringen er, at man skal imødekomme alle de negative påvirkninger samtidig for at være sikker på, at arterne bliver begunstiget. Det betyder, at der skal bruges rigtig mange penge på det.”

Habitatområder er bedre stillet
Udover at observere habitatområderne har forskerne lavet sammenlignelige undersøgelser på tilstanden udenfor områderne. Det har blandt andet vist, at tilstanden er væsentligt bedre i habitatområderne, fordi tilgroningen og næringspåvirkningen ikke er så stor som udenfor områderne.

Ifølge Bettina Nygaard skyldes det, at habitatområderne er udlagt i områder med færre negative påvirkninger og i områder, som formentlig har større opmærksomhed.

”Overvågningen sker på den gode del af Danmarks natur. Når man ser tilbagegang dér, hvor der er opmærksomhed fra statens side, er det et skidt tegn for naturtyper og biodiversitet i hele Danmark.”

Højmoser i bedring
Men der er ikke kun dårlige nyheder at hente.

Observationerne har vist, at højmoserne er i fremgang. Det skyldes, at der fra 2005 til 2011 har været rydninger og genopretning af hydrologien i nogle af højmoserne.

Den sammenfattende Novana-rapport viser desuden, at der er kommet bedre forhold for plantelivet i søerne. Derudover fremgår det, at indholdet af kviksølv i fisk fra søer og hav overstiger miljøkvalitetskravet.

I forhold til fugleliv er antallet af vandrefalke og svømmeænder steget.

Forrige artikel Minister: Jeg talte uklart om kystbeskyttelsessager Minister: Jeg talte uklart om kystbeskyttelsessager Næste artikel KL henter juridisk chef fra Natur- og Miljøklagenævnet KL henter juridisk chef fra Natur- og Miljøklagenævnet
  • Anmeld

    Frank Wille

    den forkerte retning...

    De blå magthavere skal aldrig kunne sige: jamen vi vidste det ikke...man havde ikke viden nok. Det er åbenlyst for os som har fulgt naturens tilstand i årtier, at artsrigdommene rasler ned. Ingen skal seriøst kunne sige, at viben, sanglærken og stæren er ikke gået tilbage. DET ER DE og i store områder med 80 procent. Bare et eksempel. De ansvarlige bør tæppebombes med uafviselig dokumentation og stilles til ansvar for deres ødelæggelser af den danske naturarv. Så tak for dtte opslag.