Bliv abonnent
Annonce
Debat

Forskere: Børn og unge risikerer at blive glemt i fremtidens natur

Når vi beder danskerne om at udpege steder af stor værdi som eksempelvis naturoplevelse og fred og ro, så peger de til gengæld ofte på steder længere væk fra byerne, skriver en række forskere.
Når vi beder danskerne om at udpege steder af stor værdi som eksempelvis naturoplevelse og fred og ro, så peger de til gengæld ofte på steder længere væk fra byerne, skriver en række forskere.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
7. januar 2025 kl. 05.00

S

Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboks

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De nuværende børn og unge er ikke tænkt med i ligningen, når der med den grønne trepart investeres milliarder i omlægning af op mod en 1/10 af Danmarks areal.

Vi kan ende med, at store dele af den nye skov og natur bliver lige så utilgængelig som en fuldmoden hvedemark, hvis politikerne ikke tænker hensynet til fremtidige generationer med, når de skruer støtte- og omlægningsordninger sammen.

Og det er nærmest utilgiveligt, for vi ved fra masser af forskning, at naturen blandt andet har positive effekter på menneskers mentale trivsel og fysiske sundhed.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Søren Præstholm, specialkonsulent
  • Sandra Gentin, studielektor
  • Lene Gernow, forskningsassistent
  • Frank Søndergaard Jensen, professor emeritus
  • Berit Kaae, seniorforsker
  • Jonas Vester Legarth, ph.d.-stipendiat
  • Anton Stahl Olafsson, lektor
  • Hans Skov-Petersen, professor

Alle er tilknyttet forskergruppen Natur, Parker og Friluftsliv ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Nye nationale undersøgelser peger på, at børnene godt kan lide at være i naturen og mange gerne vil mere ud. Og unge i alderen 15-24 år angiver næsten dobbelt så ofte som resten af befolkning, at fred og ro var vigtigste årsag til seneste naturbesøg.  

Adgang til det nye landskab

Men hvorfor nu bekymringen – vi får 390.000 hektar skov og våd natur med den grønne trepart?

Sagen er imidlertid, at det må forventes, at stort set hele dette areal forbliver i privat ejerskab, og i eksempelvis private skove tillader lovgivningen kun adgang på anlagte stier og skovveje.

Og det er nemt at forestille sig, at stier og skovveje bliver en absolut undtagelse i de urørte private skove, for der er jo intet behov for maskiner og udkørsel af træ i en skov uden skovdrift.

I de resterende private skovrejsninger vil intensivt skovbrug sandsynligvis også kun levne begrænsede muligheder for adgang og ture rundt i skoven, idet et produktionsoptimeret moderne skovbrug ikke har samme behov for et vidt forgrenet netværk af skovveje som tidligere.

Læs også

Hvis politikerne ikke vil det anderledes, så kan man naturligvis ikke klandre fremtidige private skovejere, hvis de følger ovenstående logikker. Landbrugere der gennem generationer har intensiveret jordbruget og skabt nogle af de natur- og miljøudfordringer, vi står med i dag, har grundlæggende fulgt de rammer og incitamenter, som samfundet fostrede.

Men måske kunne vi gøre det anderledes nu i forbindelse med de kommende årtiers arealomlægninger og skabe nogle rammer, som sikrer en basal adgang til det nye landskab.

Væk fra byerne

Ikke meget tegner imidlertid til det: I den grønne trepart nævnes ikke et eneste sted noget om børn og unge - jo, ét sted om støtteordning til unge landbrugere.

Men måske kunne vi gøre det anderledes nu i forbindelse med de kommende årtiers arealomlægninger.

Søren Præstholm, Sandra Gentin m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen

Ligeledes nævnes befolkning, naturoplevelse, naturforståelse, friluftsliv, rekreation, sundhed, trivsel, bevægelse og adgang ikke med ét ord i aftaleteksten.

Det skal dog tilføjes, at den politiske aftale rummer mål om, at 20.000 hektar af den nye skov skal være offentligt ejet og bynær. Det giver god mening, for langt det meste friluftsliv foregår nær byerne.

Vores nyeste undersøgelse viser, at 4 ud af 5 af de seneste naturbesøg gik til naturområder inden for 2 kilometer af byzone.

Når vi beder danskerne om at udpege steder af stor værdi som eksempelvis naturoplevelse og fred og ro, så peger de til gengæld ofte på steder længere væk fra byerne.

Samtidig bor der jo faktisk mennesker i landområderne, og selvom der er højt til himlen, så er landskabet ikke alle steder særlig tilgængeligt, hvis man ser bort fra de trafikerede veje, hvor der pendles til og fra arbejde.

Naturen skal ikke begrænses

Med vores indsigt i hvad mennesker efterspørger og tillægger værdi samt viden om de positive betydninger naturen har for sundhed og trivsel, så er 20.000 hektar ny bynær offentlig skov selvfølgelig positivt.

Læs også

Men vi skylder børn og unge, at samfundsinvesteringen i de resterende 370.000 hektar ny skov og natur kommer til at omfatte muligheder for at opleve den – eksempelvis via et minimum af stier eller ledelinjer med lovlig adgang til at gå sig en tur.

Hvis ikke vi sikrer det nu i forbindelse med implementeringen af den grønne trepart, kan fremtidens natur ende med begrænset adgang for fremtidige generationer.

Artiklen var skrevet af

S

Søren Præstholm, Sandra Gentin m.fl.

Se alle indlæggets afsendere i artiklens faktaboks

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026