Forskere: Vi svigter, hvis ikke ferskvandssøerne inkluderes i treparten

Det er altså mindre end hver fjerde tilstandsvurderet sø, som er uden betydelig menneskelig påvirkning og dermed opfylder vandrammedirektivets krav i forhold til den økologiske tilstand.  

Men søernes tilstand er faktisk værre endnu, fordi de kan også være påvirket af miljøfarlige forurenende stoffer som for eksempel tungmetaller. Den kemiske tilstand, som er udtryk for påvirkningen fra disse stoffer, er vurderet i 285 søer og målet om god kemisk tilstand er vurderet til at være opfyldt i bare 17 af disse. 

Samlet set, når både økologisk og kemisk tilstand tages i betragtning, er der blandt de undersøgte søer ingen, som er i god tilstand.

For mange næringsstoffer i søerne

Den manglende gode økologiske tilstand skyldes først og fremmest for høje tilførsler og koncentrationer af næringsstoffer. I søerne er det især mængden af fosfor, der er vigtig, men også kvælstof kan spille en betydende rolle.

Høje koncentrationer af næringsstoffer fører til god vækst af alger, der resulterer i uklart vand, dårlige lysforhold, tab af bundplanter og iltsvind samt en række andre negative effekter på søens økologiske tilstand. 

I dag er den største kilde af kvælstof og fosfor i vandområderne udledning fra det åbne land, herunder landbruget. I høringsudkastet er der også angivet indsatser til forbedring af tilstanden i søerne med opgjorte reduktionsbehov

Tobias Kuhlmann Andersen, Torben Linding Laurids og Martin Søndergaard
Hhv. forsker, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU og professorer, Institut for Ecoscience, AU

Forurening med næringsstoffer har været et velkendt problem gennem årtier og dokumenteret siden den systematiske overvågning af vandmiljøet, der startede for over 30 år siden. I 1980’erne og 1990’erne oplevede flere meget næringsrige, oftest spildevandsbelastede, søer forbedringer i takt med forbedret spildevandsrensning, men i de seneste 20 år har der kun været få ændringer i søernes generelle tilstand.  

Den seneste opgørelse fra Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) viser endda, at der er sket en stigning i næringsindholdet i søerne de seneste 20 år. 

Data fra cirka 180 søer i perioderne 2006-2011, 2012-2017 og 2018-2023 viser således, at koncentrationen af kvælstof generelt er øget signifikant. Samme mønster er gældende for fosfor i de sidste to perioder. 

Planlagt indsats langt fra nok

I de senere år er der altså ikke opnået forbedringer i søernes tilstand siden investeringerne i forbedret spildevandsrensning, og vi må i dag konstatere tegn på forværring i flere af de overvågede søer. 

I høringsudkastet til genbesøg af vandområdeplanerne for 2021-2027 er der opgjort et samlet fosforreduktionsbehov på landsplan til i alt 85 ton fosfor årligt, hvis den gode økologiske tilstand skal opnås.

Dette omfatter vel og mærke kun søer med opgjort indsatsbehov, og dette har kun været muligt at opgøre for cirka 320 søer, da de resterende søer enten har ukendt tilstand eller, fordi indsatsbehovet ikke kan opgøres med nuværende metoder.  

Det opgjorte reduktionsbehov på 85 tons må derfor anses som en fraktion af det samlede, nødvendige reduktionsbehov til at opnå god økologisk tilstand i alle søer omfattet af vandrammedirektivet. 

I dag er den største kilde af kvælstof og fosfor i vandområderne udledning fra det åbne land, herunder landbruget. I høringsudkastet er der også angivet indsatser til forbedring af tilstanden i søerne med opgjorte reduktionsbehov. Disse omfatter blandt andet etablering af flere fosforvådområder, opkøb af dambrug, forbedret spildevandsrensning og som et nyt tiltag, plantning af træer langs vandløb.  

Hvis alle indsatser med opgjorte effekter bliver implementeret, forventes en reduktion på under 10 tons fosfor årligt. Så den planlagte opgjorte indsats er altså langt fra tilstrækkelig til at opnå god tilstand i søerne indenfor den nuværende planperiode.  

Inkluder søerne i arealomlægningen 

Med Aftale om Implementering af Et Grønt Danmark, som blev vedtaget af Folketinget i november 2024, er der påbegyndt et omfattende arbejde for at begrænse tilførslen af kvælstof og dermed genoprette den økologiske tilstand i de danske kystvande. Det vil man blandt andet opnå ved en arealomlægning af det danske landskab, hvor man udtager kulstofrige lavbundsjorde, planter ny skov og arealomlægger til vådområder eksempelvis. Målet er en omlægning af 10 procent af arealerne i Danmark.

Dette er en rigtig god nyhed og en nødvendig indsats for at genoprette vores kystvande. Men aftalen glemmer søerne, som Danmark også har en forpligtigelse til at sikre god økologisk tilstand i senest i 2027. Det er derfor vigtigt at søerne inkluderes som en del af indsatsen i forbindelse med en arealomlægning. 

Vil man sikre god tilstand i søerne inden 2027 skal de lokale treparter have de nødvendige værktøjer til også at opgøre fosfor-reduktioner ved planlagte virkemidler og arealomlægning.

Tobias Kuhlmann Andersen, Torben Linding Laurids og Martin Søndergaard
Hhv. forsker, Institut for Akvatiske Ressourcer, DTU og professorer, Institut for Ecoscience, AU

En arealomlægning med fokus på genoprettelsen af kystvandene indeholder nemlig muligheden for at begrænse både kvælstof- og fosfor-forureningen til kystvandene og søerne. Men for at sikre synergi i arealomlægningen bør indsatsen planlægges så omlægningen gavner begge vandmiljøer.  

Det vil være de lokale treparter, bestående af lokale landbrugs- og naturorganisationer med kommunerne for bordenden, som får ansvaret for planlægning af den lokale arealomlægning.

Vil man sikre god tilstand i søerne inden 2027 skal de lokale treparter have de nødvendige værktøjer til også at opgøre fosfor-reduktioner ved planlagte virkemidler og arealomlægning. Det er teknisk muligt for alle søer med opgjort indsatsbehov, men lige nu kan de lokale treparter kun opgøre projekters kvælstofindsat i den national platform for arealplanlægningen.

Genopretning af søerne kan med fordel indtænkes, når der skal tegnes et nyt Danmarkskort. Der findes allerede værktøjer til restaurering af søer, men disse værktøjer kan udvikles yderligere. Desuden er der allerede nævnt 77 specifikke søer til restaurering i vandområdeplanerne. En indsats i søerne vil resultere i mindre belastning af nedstrøms arealer og dermed også kystvande.  

Samlet set vil en indsats for søerne sikre synergi og en mere helhedsorienteret løsning for vandmiljøet. Vi håber, at kommunerne og de lokale treparter ikke glemmer søerne.

Måske bliver 2025 året, hvor indsatsen for genopretning af søerne styrkes?