Bliv abonnent
Annonce
Om  
Niels-Christian Levin Hansen

Friluftsrådet uddeler 17 millioner kroner til nye friluftsprojekter

12. april 2021 kl. 13.05

Der er nu åbent for ansøgninger om at modtage støtte fra Friluftsrådet til at starte nye projekter, der kan få flere ud i naturen.

Det skriver Friluftsrådet i en pressemeddelelse.

Udlodningsmidler til Friluftsliv støtter lokale projekter, der opfordrer folk til at komme ud i naturen. I denne omgang er der 17 millioner kroner af midler at dele ud af.

De 17 millioner kroner fordeles ud på tre forskellige puljer.

Den første pulje hedder "Flere ud i naturen", og her kan der søges om tilskud til fysiske tiltag, der kan få flere ud i naturen. Det kan for eksempel være udvidelse af vandrestier eller nye shelterpladser. Der er afsat otte millioner kroner til denne pulje.

Den anden pulje hedder "Fordybelse i naturen", og her kan man søge om midler til projekter, der giver en bedre forståelse af naturen. Dette kan være gennem formidling og aktiviteter i naturen. Der er afsat tre millioner kroner til dette tema.

Den sidste pulje hedder "Sammen i naturen", og støtter projekter, der opfodrer til fællesskaber i naturen. Her er der afsat seks millioner kroner.

"Vi ønsker, at alle skal have glæde og gavn af friluftsliv og den danske natur. Derfor arbejder vi for at skabe bedre rammer for friluftsaktiviteter og for at styrke formidlingen af naturen. Ikke mindst ved hjælp af lokale ildsjæle og frivillige foreninger, hvis arbejde gør en vigtig forskel," udtaler formand for Friluftsrådet, Niels-Christian Levin Hansen, i pressemeddelelsen.

Ansøgningsfristen for de tre puljer er 1. september 2021.

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026