
Den nye direktør i Fugleværnsfonden hedder Stine Wamberg Broch.
Stine Wamberg Broch kommer direkte fra en stilling som afdelingschef for Politik, Strategi og Kommunikation på DMI. Inden da har hun varetaget lederopgaver i Landbrugsstyrelsen. Hun har en bachelor i geografi, er forstkandidat og har skrevet en ph.d. om, hvordan landbrugerne motiveres til at lave natur- og miljøprojekter.
”Vi er glade for at kunne byde Stine velkommen i Fugleværnsfonden, for vi har således sikret os en særdeles velkvalificeret direktør til at stå i spidsen for de mange spændende opgaver, der venter, ” siger fondens formand Martin Iversen.
Som direktør for Fugleværnsfonden kommer Stine Wamberg Broch til at stå i spidsen for en naturfond, der øger biodiversiteten og genopretter naturen, så især truede fuglearter har et sted at raste, yngle og finde føde.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at stå i spidsen for fondens arbejde med at købe arealer og skabe gode naturområder i en tid, hvor der er stort fokus på mere plads til natur”, siger Stine Wamberg Broch.
Stine Wamberg Broch starter som direktør i Fugleværnsfonden 1. marts 2025.
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Sjældent har politikerne haft så klart mandat til at løfte havmiljøet


















