Her er miljøet på dagsordenen ved Folkemødet

FOLKEMØDET: Se her, hvor der bliver debatteret miljø og natur ved årets folkemøde på Bornholm.
Foto: Colourbox
Miljø- og naturpolitik er et stort emne ved Folkemødet på Bornholm. 
Altinget.dk bringer nedenfor et udvalg af arrangementer med relevans for miljø- og naturområdet:

TORSDAG

Debat: "Det Grønne Bryllup - bæredygtig innovation og OPP"
Arrangør: Öresundskomitéen
12. juni 15:00 - 16:30 - Kirkeplads 2, stuen, Allinge

Skal kommuner og virksomheder danne par om fremtidens grønne løsninger? Ecogrid Bornholm, E-mobility København, Smart city Malmø. Bornholm, Malmø og København flirter med en række virksomheder, og vender fordele og ulemper ved det grønne giftemål.
Læs mere her

Åben spørgetid: "Ministerspørgetime"
Arrangør: Socialdemokraterne
12. juni 16:00 - 17:00 - Den Gamle Brandstation

Har du et spørgsmål, du brænder for at stille en minister? Miljøminister Kirsten Brosbø(S) og minister for by, bolig og landdistrikter samt nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) står klar til at svare.
Læs mere her

Samtale: "Bæredygtighed, natur og biodiversitet"
Arrangør: Alternativet
12. juni 17:30 - 18:30 - Alternativets Telt, Allinge Havn - Indermolen

Hvordan vender vi udviklingen, så vi får mere natur og større biodiversitet i Danmark? Alternativets politiske laboratorier fortsætter på Folkemødet og denne dag med særligt fokus på en bæredygtig omstilling af Danmark. Kom forbi til Open Lab, og kom med dit bidrag til Alternativets politik.
Læs mere her

Debat: "Bæredygtigt forbrug – hvordan skal fremtidens politik formes?"
Arrangør: Fonden Teknologirådet
12. juni 18:30 - 19:30 - Kampeløkken Havn, Fonden Teknologirådet, H2 

Hvad er de vigtigste aspekter ved bæredygtigt forbrug, og hvordan skal fremtidens politik formes? Kom og fortæl, hvad du mener, skal højst på den politiske dagsorden, når Teknologirådet inviterer folketingspolitikere og bæredygtige ildsjæle til en dialog om bæredygtigt forbrug.
Læs mere her

Debat: "Import-soja for milliarder - hvad er alternativet?"
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening. CONCITO. WWF Verdensnaturfonden
12. juni 19:00 - 20:00 - Allinge Havn - Indermolen, Grøn Scene, Indermolen plads nummer I, 2

Dansk landbrug importerer hvert år foder-soja for 2,7 mia. kr. Det giver billige koteletter og kyllinger i køledisken, men sojaproduktionen forurener miljø, gør mennesker syge og belaster klimaet. Kan vi være bekendt at vælge billige fødevarer med så høj en pris for kloden? Og hvad er alternativet?
Læs mere her
 

FREDAG

Debat: "Folke(møde)afstemning: Hvad skal være naturfondens første køb?"
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet
13. juni 09:30 - 10:45 - Allinge Havn - Indermolen, Grøn Scene, I 2 

En anderledes debat om, hvordan samfundet får mest ud af de mange penge i Danmarks nye nationale naturfond. Fem debattører vil forsøge at overbevise publikum i teltet om, hvilket naturprojekt, der vil skabe mest værdi for naturen, for samfundet og for befolkningen. Publikum stemmer på deres favorit.
Læs mere her


Debat: "Skal Danmark omsider føre skovpolitik?"
Arrangør: Dansk Skovforening, Operate A/S.
13. juni 12:00 - 13:00 - Danchells Anlæg, Danchells Debat, D15

I 12 år er Danmarks skovpolitik blevet afviklet og ignoreret af skiftende regeringer. Imens vil Danmark have mere ud af skovene. Nu skriver regeringen på et Nationalt Skovprogram 2014. Bliver det også kun til ære for arkiverne og uden virkning i skovene? Vi tager debatten med miljøministeren.
Læs mere her

Debat: "Overimplementering - rettidig omhu eller selvpåført byrde?"
Arrangør: Landbrug & Fødevarer
13. juni 12:00 - 12:30 - Allinge Røgeri, Landbrug & Fødevarer, R1 

Hjælper overimplementering danske virksomheder til at udvise rettidig omhu, så de hurtigere kan opfylde fremtidens krav om klima- og miljøvenlig produktion, sociale hensyn, osv.?
Læs mere her

Lancering af NOAHs nye tidsskrift samt posterevent
Arrangør: Miljøbevægelsen NOAH
13. juni 12:30 - 14:00 - Danchells Anlæg, Jorden - et fælles ansvar, D14

Lancering af NOAHs nye tidsskrift "Nyt Fokus - fra økonomisk vækst til bæredygtig udvikling" og posterevent med samtale om miljøfaglige emner.
Læs mere her

Debat: "Ulv, bison og vildsvin... Hvor vild skal Danmarks natur være?"
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund
13. juni 16:00 - 17:00 - Allinge Havn - Indermolen, Grøn Scene, I2

Hvor langt skal vi gå for at give plads til ulv og vildsvin? Og hvad med bison og elg? Hvorfor skal mårhunden bekæmpes, når sælerne skal bevares? Debat om vores vilde natur og om de dilemmaer, der opstår, når store, vilde dyrearter skal bo i et lille, tætbefolket land som Danmark.
Læs mere her

Debat: "Rent drikkevand - hvem betaler?"
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening. DANVA.
13. juni 17:45 - 18:45 - Allinge Havn - Indermolen, Grøn Scene, Indermolen plads nummer I, 2

Danskerne vil have rent drikkevand og bryder sig ikke om, at der bliver brugt sprøjtegift, der hvor vandet dannes og indvindes. Det gør politikerne heller ikke, men rent drikkevand har en pris, og hvem skal betale for det rene drikkevand?
Læs mere her

LØRDAG

Debat: "Vandets fremtid i Danmark"
Arrangør: Enhedslisten
14. juni 10:00 - 11:00 - Cirkuspladsen, Enhedslistens telt C7

0:000:00