Medlemmer af global naturorganisation: Danmark bør følge den internationale standard for beskyttet natur

En global standard

Verdens største naturorganisation, IUCN (International Union for Conservation of Nature), har udviklet en global standard for beskyttede naturområder.

Standarden omfatter både en definition af, hvad beskyttet natur er, og en udførlig vejledning, der beskriver en række fastlagte kriterier, som et konkret naturområde skal opfylde for at kunne betegnes som beskyttet.

FN anbefaler, at landene anvender IUCN's globale standard, når de indberetter beskyttede naturområder til FN's World Database of Protected Areas.

Det vil være oplagt, at Danmark følger denne internationale standard. Det vil sikre sammenlignelighed med andre lande både i EU og globalt, og dermed gøre det muligt at se, hvor tæt vi er på europæiske og internationale mål.

EU's biodiversitetsstrategi fastsætter et mål om 30 procent beskyttet natur og ti procent strengt beskyttet natur i 2030, hvilket flugter med FN's biodiversitetskonventions globale mål om 30 procent beskyttet natur i 2030.

Hvis et naturområde opfylder samtlige af IUCN's kriterier for beskyttet natur, kan det tildeles en forvaltningskategori. IUCN har defineret seks sådanne kategorier, hvoraf den ene er opdelt i to underkategorier. Kategorierne er sidestillede og ikke-hierarkiske.

Det betyder, at én forvaltningskategori ikke er “bedre” end en anden. Ved at bruge kategorierne er det muligt at se, hvilken type beskyttelse der egner sig til de enkelte områder.

Anvendelsen af IUCN’s forvaltningskategorier giver desuden mulighed for at afgrænse, hvilke naturområder der er strengt beskyttede, som forudsat i EU's biodiversitetsstrategi.

Kategorier som “Ia Naturreservat”, “Ib Vildmark” og “II Nationalpark” opfylder EU's krav til strengt til strengt beskyttet natur.

Debatten, om opfattelsen af hvad der er beskyttet natur, er ikke ny. Allerede i 2018 blev Miljøministeriet kritiseret for at have indberettet fredninger til EU og FN, som i praksis ikke levede op til internationale krav til beskyttet natur, men blandt andet omfattede parker og gravhøje.

Efterfølgende gennemførte en projektgruppe under den danske IUCN nationalkomité en systematisk vurdering af danske naturfredninger efter IUCN's globale standard.

Vurderingen viste, at 378 af 1720 undersøgte fredninger opfyldte standarden, og disse er siden blevet indberettet af Miljøstyrelsen – og siden 2024 af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø – som beskyttet natur til EU's og FN's databaser.

Bør indgå i den kommende biodiversitetslov

I 2024 blev der yderligere gennemført en opdatering af de indberettede fredninger ved vurdering af 30 nyere fredninger. I 2022 vurderede en gruppe af IUCN-kommissionseksperter fem af Danmarks kommende naturnationalparker efter samme standard.

En klar og troværdig definition af beskyttet natur er derfor afgørende for at kunne vurdere, hvordan Danmark når målet i den grønne trepart om mindst 20 procent beskyttet natur i 2030.

Bo Normander, Jan Woollhead, Anette Petersen, Franklin Feyeh og Ann-Katrine Garn
Medlemmer af IUCN's Verdenskommission for Beskyttede Områder

Alle fem opfyldte kriterierne for beskyttede naturområder, og naturnationalparkerne Fussingø, Gribskov og Almindingen blev tildelt kategori “II Nationalpark”, mens Tranum og Stråsø blev tildelt kategori “V Beskyttet landskab”.

Brugen af kategorierne gav her mulighed for at vurdere om målsætningerne for naturnationalparker levede op til at være strengt beskyttede, hvilket tre af dem gjorde.

Disse erfaringer viser, at det både er muligt og hensigtsmæssigt at anvende en klart defineret og internationalt anerkendt standard for, hvad der er beskyttet natur.

Vi anbefaler derfor, at IUCN's standard for beskyttede naturområder indgår i arbejdet med den kommende biodiversitetslov.

Det vil bidrage til, at loven fremstår som et troværdigt og fagligt solidt redskab for naturbeskyttelse med definitioner og målsætninger, der har bred international anerkendelse.