Bliv abonnent
Annonce

Konservative sikrer bredt flertal for klimatilpasnings-lov

Foto: Colourbox.com
24. januar 2013 kl. 23.53

Det bliver nu muligt for kommuner og vandselskaber at finansiere klimatilpasnings-initiativer over vandtaksterne. Det besluttede et bredt flertal i Folketinget torsdag.

Lovforslaget (L98) blev vedtaget med stemmer fra regeringspartierne, Enhedslisten og Konservative. Sidstnævnte har længe været skeptiske over for forslaget, fordi virksomheder, der bruger meget vand, kan ende med en ekstraregning på spildevand.

Men i 11. time besluttede Konservative alligevel at stemme for. Det skyldes, at miljøminister Ida Auken (SF) i et skriftligt svar lover at se på erhvervslivets udgifter til spildevand gennem en såkaldt trappemodel. Den skal sikre, at store vandforbrugere ikke betaler ekstra for deres spildevand (se svaret nederst).

Aukens svar tilfredsstiller Konservatives miljøordfører, Benedikte Kiær:

"Vi kan nu støtte dette forslag, som alle finder ganske fornuftigt, fordi regeringen med miljøministerens svar forpligter sig til at arbejde for at nedbringe omkostningerne for erhvervslivet til håndteringen af spildevand gennem en trappemodel," skriver hun i en kommentar til Altinget.dk, hvor hun understreger, at regeringen nu hurtigt skal fremlægge en model, som både sænker omkostningerne for erhvervslivet, og som tager højde for, at der er stor forskel på kommunerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026