Kissmeyer: Bedre natur kræver fleksibilitet

Vi skal skabe mere og bedre sammenhængende natur i Danmark og samtidig sørge for, at landbruget kan vækste og overleve i en økonomisk trængt verden. Men hvordan varetager vi begge interesser, når landets samlede areal er begrænset?

Lodsejerne skal på banen
Vi er nødt til at genoverveje alle dele af den nuværende praksis. Fronterne mellem de forskellige parter kan let blive trukket skarpt op. Det er ikke en farbar vej for gode løsninger. Vi skal have alle parter på banen, så vi er enige om målet og vejen dertil.

Hvis et af målene er, at der skal skabes mere og bedre natur, er det afgørende, at vi inddrager lodsejerne, så de får ejerskab til at løse opgaven. Den nuværende praksis medvirker paradoksalt nok til, at der skabes mindre natur.

For at sikre sine økonomiske interesser har den enkelte lodsejer ofte en vis modvilje mod de gode natur-hensigter. Lodsejerne kan føle sig tvunget til at holde alle deres arealer i omdrift for at forhindre, at arealerne udvikler sig til beskyttet natur, som senere kan blokere eller gøre det vanskeligt at etablere, udvide eller ændre husdyrproduktion, planteavl eller andet erhverv.

Vi skal have en nuanceret tilgang
I dag er alle naturarealer, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, i princippet beskyttet på samme måde af loven, uanset om der er tale om et større hedeareal som Harrild Hede eller et vandhul, som en lodsejer selv har gravet. Det giver ingen mening og er med til at skabe en ubalance mellem hensynet til naturen og rimelige forhold for landbruget.

Med en mere nuanceret tilgang vil der både være plads til den værdifulde natur, som vi skal værne særligt om og til de hjørner, hvor naturen opstår og består ’på trods’ af produktionen i omgivelserne.

Med en mere nuanceret tilgang vil der både være plads til den værdifulde natur, som vi skal værne særligt om og til de hjørner, hvor naturen opstår og består ’på trods’ af produktionen i omgivelserne.

Carsten Kissmeyer
Borgmester i Ikast-Brande Kommune

Det bør gøres muligt at inddrage mindre værdifulde naturarealer, som har en begrænset udbredelse og er almindeligt forekommende på egnen, og erstatte dem med nye arealer, som udlægges til natur andre steder i landskabet.

Det gør sig særligt gældende i de tilfælde, hvor det eksisterende naturareal er ved at vokse ud af § 3-beskyttelsen og ikke kan betragtes som levedygtigt. Erstatningen af naturen kan placeres, så den er med til at skabe større og mere sammenhængende natur, eller så den beskytter sjældne og sårbare naturarealer mod negative påvirkninger fra omgivelserne.

Hvis vi på den måde kan arbejde fleksibelt med naturen, kan det bidrage til lokal udvikling, som både skaber en mere robust og sammenhængende natur og samtidig forbedrer mulighederne for at optimere produktionen i en tid, hvor vækst er på dagsordenen, og der er kamp om arealet.

I dag har vi i kommunerne formelt en mulighed for at give dispensation fra § 3-beskyttelsen, men det er vores erfaring, at både klageberettigede og klagenævn har en meget principfast og restriktiv tilgang til sagerne, så dispensation reelt ikke er en mulighed.

Rift om landets areal
Der er i de senere år kommet flere gode rapporter og anbefalinger om, hvordan vi fremover kan tage hensyn til både natur, miljø og produktion. Senest har Fonden Teknologirådet udgivet en rapport om, hvordan vi kan prioritere Danmarks areal i fremtiden.

I rapporten anbefaler Teknologirådet, at vi skal have muligheden for at udlægge erstatningsnatur. Ligeledes fremgår det, at der aktuelt er planer og ønsker om at anvende, hvad der svarer til 130-140 procent af Danmarks areal til forskellige formål i fremtiden. Det understreger med al tydelighed, at vi ikke kan tilgodese alle interesser på samme tid og sted – og at vi derfor må prioritere og blive enige om, hvordan Danmark skal se ud i fremtiden.

Det er en kommunal opgave
Det er kommunerne, der har det bedste grundlag for at arbejde nuanceret med opgaven, så vi både beskytter, forbedrer og udvider naturen, samtidig med at vi ikke bremser landbrugets og andre erhvervs udvikling og produktivitet.

Vi får næppe et større samlet areal at udfolde os på, så lad os skabe de bedste og mest fleksible rammer, så vi kan nå det fælles mål til alles tilfredshed.

...

Carsten Kissmeyer er borgmester for Venstre i Ikast-Brande Kommune. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.