KL: Skab rum og rammer med naturpakken

Af Jørn Pedersen
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

Biodiversitet i skovene, mere bynær natur, et opgør med utidssvarende regler for naturpleje, kvælstofkompenserende tiltag og finansiering af de store Natura 2000 Life-projekter.

Sådan lyder en række af de temaer, som forventes at blive en del af den nye naturpakke, som miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har sat sig i spidsen for.

Mandag lancerede regeringen sit eget udspil til naturpakken for lukkede døre, og forhandlingerne er i fuld gang. 

Men da kommunerne er en primær part i at omsætte naturpakkens indhold til virkelighed, er det vigtigt, at parterne omkring forhandlingsbordet også får kommunerens syn på de emner, der forhandles om.

1) Biodiversitet i skovene
Ligesom andre aktører foreslår KL, at eventuelle nye økonomiske midler anvendes efficient til varig beskyttelse af de danske skove, der i lovhjemlet forstand er ubeskyttede og indeholder langt større biodiversitet end mange beskyttede naturtyper i det åbne land. 

Da kommunerne er en primær part i at omsætte naturpakkens indhold til virkelighed, er det vigtigt, at parterne omkring forhandlingsbordet også får kommunerens syn på de emner, der forhandles om.

Jørn Pedersen
Formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg

Det kunne for eksempel være kystskove, hvor vind og hav stadig skaber en naturlig dynamik. 

KL foreslår desuden, at kommunale skove fremover behandles ligesom statsskove og private skove, så de også kan opnå de nationale tilskud, som den øvrige sektor får. På den måde kan kommuneskove bidrage til at øge arealet af urørt skov og anden biodiversitetsskov.

2) Mere bynær natur og friluftsliv
Det nationale fokus på natur og friluftsliv har i flere år primært været på Natura 2000 og statens egne skove, hvoraf mange ligger uden for byerne. 

Der er imidlertid behov for et større fokus på de stadig flere danskere, der bor i byerne og nyder naturen i korte eller længere tidsrum i hverdagen. 

I de seneste år er der med vandplanerne etableret naturgenopretning ved vandløb hundredevis af steder og igangsat næsten 100 vådområder. 

Med landbrugspakken skal der i de kommende år skabes tre til fire gange så mange vådområder. Tilskudsordningerne giver imidlertid ikke mulighed for at købe adgang hos lodsejerne. 

KL foreslår derfor, at der etableres en tilskudsordning, hvor lodsejere frivilligt kan give adgang. Det er en billig måde at skabe adgang og friluftsmuligheder til naturarealer, hvor samfundet i forvejen anvender milliardbeløb.

3) Rammer og regler for naturpleje
Indimellem oplever lodsejere, at natur kan blive en barriere for mindre og relevante driftsjusteringer. Med landbrugspakken er der taget initiativ til, at tålegrænserne for ammoniak bliver præciseret. Dette bliver måske justeret lidt med naturpakken. 

Som supplement til det foreslår KL, at den eksisterende erstatningsordning for natur udvides. 

Allerede nu kan natur flyttes, hvis der for eksempel skal etableres en motorvej. Det bør også gælde for natur af ringe naturkvalitet ved bosætning og erhvervsudvikling. På den måde kan der også skabes bedre natur andre steder. 

Det bør stadig ske ved lokal udmøntning inden for relevante overordnede nationale retningslinjer i lighed med den nuværende erstatningslovgivning.

4) Kvælstofkompenserende tiltag
Regeringen og KL har i februar 2016 indgået aftale om, at kommunerne fortsætter den succesrige kommunale vådområdeindsats. I aftalen er det præciseret, at der snarest skal ske en afklaring af, hvordan rammevilkårene for indsatsen kan forbedres. 

Samtidig har Konservative ønsket en supplerende nitratindsats. Måske kan man slå to fluer med et smæk ved at tilføje nye elementer til vådområdeindsatsen. 

Derfor mener KL, at indsatsen bør katalyseres ved frivillige støtteopkøb af de ejendomme, som ligger netop der, hvor kvælstofreduktion er størst. 

Det er ikke muligt ved den nuværende ordning, men hvis det sker, kan samfundet få varig natur i stedet for kompensationsudgifter til efterafgrøder.

5) Life-projekter
Med vedtagelsen af naturpakken skal forligspartierne også tage stilling til den finansiering af de nye naturplaner, som indtil videre er forudsat videreført fra den tidligere regerings Naturplan Danmark.

KL finder det kritisabelt, at staten forskelsbehandler de kommunale Life-projekter i de nye naturplaner. Det største projekt, hvor Naturstyrelsen Himmerland selv har en aktie, er der med Naturplan Danmark fundet statslig finansiering til omkring 100 millioner kroner. Derimod skal kommunerne selv finansiere projekterne Knudshoved Odde og Nærå Strand, som af staten er forventet til 42 millioner kroner.

Kommunerne har med succes gennemført flere store Life-projekter i den nu afsluttede Natura 2000-periode frem til 2015. KL foreslår, at finansierings- og styringsprincippet fra 2013-2015 fortsætter. Det vil sige, at staten afsætter den tilstrækkelige medfinansiering, at der er ligebehandling, og at kommunerne fortsat får styringsansvaret for disse projekter.

6) Grønt Danmarkskort og naturråd
Sidst men ikke mindst har KL bemærket, at der i Folketinget er forskellige holdninger til Grønt Danmarkskort, som KL ønsker at bevare. 

Hvis det ikke lykkes at sikre den nødvendige opbakning, foreslår KL, at der i stedet arbejdes ud fra en partnerskabstilgang om etablering af sammenhængende natur, hvor private, civilsamfund og kommuner sammen etablerer ny natur.

KL foreslår derfor, at erstatningsordningen for natur også kan anvendes finansielt, så der betales et beløb til en lokal naturfond, hvor grønne råd eller naturråd kan have en rådgivende rolle i forhold til udmøntning. Det vil være jordfordeling light, hvor kommunerne kan have en faciliterende rolle ligesom i vandrådene.