Landbrugspakke: Sådan ser miljøregnskabet ud

BAGGRUND: Landbrugspakkens konsekvenser for vandmiljøet skabte op til jul heftig debat, efter forhandlingerne endte med et smalt blåt forlig. Få overblik over kvælstofberegningerne og uenighederne her.

Hjalte T. H. Kragesteen

Helt sort eller grønt plus? Da regeringen kort før jul landede sin landbrugspakke med partierne i blå blok var meldingerne om aftalens konsekvenser bestemt ikke enslydende.

Socialdemokraterne og Radikale sad med ved bordet til det sidste, men aftalen endte som et smalt blåt forlig. De to partiers exit handlede om, at pakken havde for store negative konsekvenser for miljøet:

“De (regeringen, red.) sætter mange års vandmiljøindsats i fare i stedet for at vente til den nye målrettede regulering er klar,” skrev radikales miljøordfører Ida Auken på Facebook, da partiet havde forladt forhandlingerne.

Socialdemokraternes fødevarerordfører Simon Kollerup pegede på TV2 News også på det grønne:

”Vi er klar til at skabe arbejdspladser og vækst, men vi mener bare, at det skal gå hånd i hånd med en fremgang på den grønne side,” sagde han.

Det er totalt langt ude, at man ikke erkender, at det er en forringelse.

Ida Auken (R)
Miljøordfører

Miljøministeren udlagde omvendt aftalen som en gevinst for miljøet:

"Danmark har fået en fødevare- og landbrugspakke, der lægger grunden til fornyet vækst i landbruget og giver et grønt plus til miljøet," sagde Eva Kjer Hansen (V) i en pressemeddelelse. 

Men hvad er egentlig op og ned i den diskussion?

Udgangspunktet for debatten er Miljø- og Fødevareministeriets beregninger (se tabel til højre) af aftalens konsekvenser for vandmiljøet, som de stridende parter udlægger helt forskelligt. Beregninger der både inddrager de negative (lempelser) og positive (indsatser) konsekvenser for vandmiljøet.

I første omgang indeholder pakken en række velkendte lempelser fra 16 punktsplanen, der fører til øget udledning af kvælstof. Ifølge beregningerne er det særligt afskaffelsen af reducerede kvælstofnormer, der har konsekvenser, men også afskaffelsen af de obligatoriske randzoner bidrager til øget udledning. Og så lemper man på forbuddet mod jordbearbejdning, der også har en mindre negativ effekt.

Partierne er også enige om at sætte gang i en vækstplan for akvakultur, der også fører til en væsentlig øget udledning af kvælstof. Det begynder dog først at have effekt fra 2018.

Samlet set har pakkens lempelser en øget udledning på 3.520 ton i 2016 og knap 6.000 ton i 2021. I 2021 står afskaffelsen af reducerede kvælstofnormer for 4.700 ton.

Øget udledning på kort sigt
Ifølge EU-reglerne må Danmark ikke forringe vandmiljøet på kort sigt og skal forbedre tilstanden på lang sigt. Og landbrugspakken indeholder da også tiltag, der skal kompensere for lempelserne.

Den største del på den korte bane handler om, at landbruget ikke længere skal have mulighed for at bruge de samme virkemidler til opfylde det nationale krav til efterafgrøder, samt til EU-kravet om at fem procent af landbrugsarealet skal have et særligt fokus på miljøet (miljøfokusområder).

Partierne afsætter også penge til en række frivillige kollektive indsatser, som også skal fungere som kompensation. Det handler blandt andet om vådområder, minivådområder og skovrejsning, der skal finansieres under landdistriktsprogrammet.

Derudover vil man sikre flere efterafgrøder gennem ”en målrettet forpagtningsordning”, der skal virke indtil målrettet regulering bliver ført ud i livet. Og det er blå blok enige om kommer til at ske fra 2019. Målrettet regulering bidrager således også til pakkens miljøregnskab på langt sigt.

I alt sikrer pakkens kompenserende indsatser for at nedbringe kvælstofudledningen med 1.579 ton kvælstof i 2016 og 7.574 i 2021.

Samlet set betyder det, at pakken i årene 2016-2019 bidrager med en øget kvælstofudledning på mellem 2.457-1.339 ton.

Baselineeffekt sikrer, at vandmiljøet ikke forringes
Det lader altså til at harmonere dårligt med, at vandmiljøets tilstand ikke må forringes. Men her inddrager man i regnestykket, at der også sker en række andre indsatser, der bidrager til at reducere kvælstof. Det bliver beregnet via den såkaldte baselineeffekt. Den bliver af Aarhus Universitet opgjort til knap 2.500 ton i 2016 og godt 5.500 i 2021. Dermed vil der, ifølge ministeriets beregninger, alle år frem mod 2021 være tale om en reduceret tilførsel af kvælstof – omend der er tale om en ret lille reduktion i 2016 og 2017.

Pointen er, at selvom pakken isoleret set fører til højere kvælstofudledning på kort sigt, så fører allerede planlagte tiltag til, at det samlet set ikke forringer tilstanden i vandmiljøet.

Når ministeren taler om et grønt plus, så handler det om lidt længere sigt. Pakken giver nemlig – uden hjælp fra baselineeffekt – en reduktion i kvælstofudledningen fra 2020. Det gør den, fordi den målrettede regulering er begyndt at virke.

Inklusive baselineeffekten vil der i 2021 være reduceret godt 7.000 ton kvælstof i forhold til i dag, hvilket betyder, at der i tredje vandplan-periode (2022-2027) vil skulle tages hånd om yderligere 6.000 ton kvælstof, før Danmark opnår god økologisk tilstand.

Radikale: Pakke fører til mere kvælstof
Den radikale miljøordfører Ida Auken køber på ingen måde, at beregningerne viser et grønt plus. Argumentet for at forlade forhandlingerne er nemlig tværtimod, at vandmiljøet vil have det langt bedre uden pakken:

”Det er totalt langt ude, at man ikke erkender, at det er en forringelse. Baselineeffekten er der jo uanset, hvad pakken indeholder. Der kommer mere kvælstof ud i virkelighedens verden på grund af den her pakke, og man kompenserer kun for en lille del af det,” siger Ida Auken.

Men er det rigtigt at sige, at pakken skader vandmiljøet, når der ikke vil blive tilført mere kvælstof i 2016 end i dag?

"Uanset hvad kan man ikke komme uden om, at man hælder langt mere kvælstof ud, end man kompenserer for. Og så går det ud over miljøet, uanset hvordan du regner på det,” siger Ida Auken.

Men kan man ikke med rette sige, at pakken er god for miljøet i 2020, for dér er reduktion uden baselineeffekt, fordi målrettet regulering begynder at virke?

”Men den målrettede regulering var vedtaget. Så det ligger også uden for pakken,” siger Ida Auken. 

Hun henviser til, at der allerede under den røde regering er indgået aftale med Venstre og Konservative om at gennemføre ny målrettet miljøregulering.

Landbrugspakkens konsekvenser for vandmiljøet

Kvælstof (i tons)  2016 2017 2018 2019 2020 2021
Randzoner   728 728 728  728  728  728 
Kvælstofnormer   2.741 4.206  4.348  4.490  4.632  4.726 
Forbud mod
jordbearbejdning
51  51  51  51  51  51 
Vækstplan for
akvakultur 
 - 143  263  363  423 
Sum af lempelser  3.520 4.985  5.270  5.532  5.774  5.928 
Forpagtningsordning  (x)  818  693 -
Miljøfokusområder  1.197  867  867  867  867  867 
Kollektive indsatser
(samlet) 
 382 843  1.451  2.059  2.668  2.907 
Målrettet regulering   - 1.267  2.533  3.800 
Sum af indsatser   1.579 2.528  3.011  4.193  6.068  7.574 
Difference   1.941 2.457  2.259  1.339  -294  -1.646 
Baselineeffekt  2.467  3.084  3.701  4.317  4.934  5.551 
Ændring i tilførsel -526  -627  -1.442  -2.978  -5.228  -7.197 

Kilde: Miljø- og Fødevarerministeriets kvælstofberegninger (i tons)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Kjer Hansen

Direktør, Dialog mod Vold, AskovFonden, vicepræsident for ALDE (Alliancen af Liberale og Demokratiske partier i Europa) 2023-, fhv. minister og MF (V)
journalistisk tillægsuddannelse (DJH 1991), cand.polit. (Københavns Uni. 2012)

Ida Auken

MF (S), fhv. miljøminister (SF)
cand.theol. (Københavns Uni. 2006)

Simon Kollerup

MF (S), formand, Folketingets Finansudvalg, forsvarsordfører
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00