Debat

L&F: KTC skyder igen ved siden af om grødeskæring

DEBAT: Det er nu en gang en kommunal opgave at holde vandløbene vedlige, og selvom man med fordel kunne arbejde med alternativer til grødeskæring, fritager det ikke kommunerne fra deres ansvar, skriver L&F’s viceformand, Lars Hvidtfeldt.

Ifølge viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt rammer KTC’s faggruppeformand Bjarne Svendsen langt fra målet med sit tidligere indlæg om grødeskæring.
Ifølge viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt rammer KTC’s faggruppeformand Bjarne Svendsen langt fra målet med sit tidligere indlæg om grødeskæring.Foto: Landbrug & Fødevarer
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Bjarne Svendsen har tilsyneladende fundet ny næring til sine påstande om, at grødeskæring er en særlig service, kommunerne leverer, hvilket de i parentes bemærket er forpligtiget til i henhold til lovtekst og regulativer, at den stort set er uden betydning, og at hele Danmarks miljø er truet. 

Revitaliseringen af Bjarne Svendsen kommer tilsyneladende fra en faglig udredning om grødeskæring, der for nylig har været i høring.

Bjarne Svendsen mener, at den nuværende grødeskæring slet ikke virker efter hensigten. Det tror jeg, såmænd mange landmænd, husejere og andre, der udsættes for følgerne af forringet afvanding, er enige med ham i. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Effekten er ofte for lille og for kortvarig, og en væsentlig del af årsagen til dette skal findes i det faktum, at der skæres mindre end tidligere og med uegnede metoder, der betyder mindre vandspejlssænkning, hurtigere genvækst af uønskede arter og gradvis indsnævring af profilet grundet aflejringer. Resultatet er ringere afvanding og mere stillestående vand. 

Tager man mere effektive metoder i brug, vil det gavne både miljø og afvandingsinteresser. Løsningerne kan sagtens være balancerede.

Der er behov for at se på, om vandløbsloven og måske anden lovgivning skal justeres, så hensyn til klimatilpasning nu og i fremtiden bliver en reel mulighed. 

Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Vandløb tjener både landbrug og natur
Bjarne Svendsen hæfter sig ligeledes ved, at grødeskæring i sig selv er en stor trussel mod flora og fauna. 

At et vedligeholdt vandløb i mange tilfælde vil have en dårligere tilstand end et helt uberørt, naturligt vandløb er vel næppe nogen overraskelse. Men vandløbsloven har et dobbelt formål. Det tænker jeg, at enhver kommunalteknisk chef med vandløb som ansvarsområde er klar over og ser som sin opgave at håndtere korrekt. 

Jeg forestiller mig derfor ikke, at Bjarne Svendsen alene skal tænke på miljøet i sit daglige virke, men måske tager jeg fejl vedrørende hans jobbeskrivelse? I den forbindelse vil jeg erindre om, at det fra Miljøministeriets side er slået fast 1) at ændret vedligeholdelse ikke er et miljøvirkemiddel, og 2) at vandplanernes retningslinjer ikke er hævet over vandløbsloven. 

Altså: Få vandet væk som aftalt og beskrevet i regulativet, og brug den mest begavede metode, der sikrer både afvanding og miljø på bedst mulig vis. Vil man lave natur og miljø, ja så kan man iværksætte restaureringsprojekter.

Lyst eller pligt?
Bjarne Svendsen pointerer, at kommunen yder en service ved at vedligeholde vandløbene. Man kan også bare sige, at kommunerne gør det, de skal. 

Der er jo ikke tale om et tilvalg, og at kommunerne gør det for at være flinke, lige som de sikkert heller ikke fejer gader, vedligeholder grønne områder og rydder sne alene af egen drift. Men jeg er nu enig i, at kommunerne nogle steder kunne få mere ud af anstrengelserne, hvis man huskede vandløbslovens dobbelte formål og anvendte de bedste teknikker.

Vandløbsvedligeholdelsen og dialogen mellem lodsejere og vandløbsmyndighed fungerer heldigvis fint i mange kommuner rundt omkring i landet. Det er langt fra alle steder, at tingene er spidset til. 

Jeg håber og tror derfor, at indlæggene fra Bjarne Svendsen er et udtryk for holdningerne hos en mindre kreds af embedsmænd, måske i Køge Kommune som helhed, og at det ikke er et signal om manglende lyst og vilje til at vedligeholde vandløb og prioritere afvandingen fra alle landets tekniske afdelinger og ikke mindst deres politiske ophæng i teknik- og miljøudvalgene?

Klimatilpasning er et større spørgsmål
Slutteligt vil jeg gerne slå fast, at grødeskæring ikke er løsningen på alle de afvandingsmæssige udfordringer, samfundet står over for. 

Der er behov for at se på, om vandløbsloven og måske anden lovgivning skal justeres, så hensyn til klimatilpasning nu og i fremtiden bliver en reel mulighed. 

Det er der langt større og vigtigere perspektiver i end at vurdere, om der skal indføres brugerbetaling eller ej, som Bjarne Svendsen kredser om som et kardinalpunkt. I den sammenhæng glæder jeg mig meget over, at Kommunernes Landsforening og vi er enige. Det tyder på, at Bjarne Svendsen ikke er helt i sync med kommunernes politiske lag. Heldigvis.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00